Annonce
Varde

Kendt fastfood-firma må flytte efter naboklager: Kok siger farvel til den by, hvor navnet ellers blev slået fast

Thomas Møbjerg og Christine Thing stegte i januar løg på fuld damp i køkkenet, da Pagoden Foodtrucks under restriktionerne tog ud med mad i samarbejde med foreninger. Der kom klager over lugten. Arkivfoto: Morten Nielsen
Kommune gik ind i sagen og fandt ud af, at Pagoden Foodtrucks ikke må have fabrikation i butiksgade. Det tager ejer Thomas Møbjerg til efterretning.

Ølgod: Pagoden Foodtrucks er kendt for sin mad og lå så sent som fredag til at vinde en konkurrence om Danmarks bedste burgere. Men det er snart slut med, at firmaet har adresse i Storegade i Ølgod, og det er sandsynligt, at Pagoden helt forlader den by, hvor navnet ellers blev slået fast inden for dansk fastfood.

Pagoden har tidligere vundet hæderspriser som eksempelvis Danmarks svedigste løg i 2018.

- Vi fik nogle naboklager over madlugten, siger indehaver og grundlægger, kokken Thomas Møbjerg, som i 2013 begyndte med Spisehuset Pagoden på Torvet i Ølgod.

Annonce

For et par år siden rykkede virksomheden til den nuværende placering i en tidligere slagterbutik i Storegade og satsede alene på mad ud af huset. Der kan ikke købes i butikken.

I forbindelse med naboklagerne over madlugten gik Varde Kommune ind i sagen.

- Det viste sig, at vi ifølge lokalplanen ikke må drive den form for virksomhed her, siger Thomas Møbjerg.

Der er derfor udstedt et påbud fra Varde Kommune, og det indebærer, at Pagoden Foodtrucks skal flytte inden den 17. oktober.

- Det gør vi, siger Thomas Møbjerg, der leder efter nye lokaliteter.

Det drejer sig om, at butikken i Storegade skal være åben. Det er den ikke. Storegade er Ølgods butiksgade, og her må der ifølge lokalplanen ikke være en virksomhed, som alene satser på fabrikation og ikke også butik.

Politiker bekræfter forløbet

Formanden for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, Preben Friis-Hauge (V), bekræfter forløbet, og at der ikke kan være den type produktion i området - midtbyen i Ølgod.

Thomas Møbjerg oplyser, at han i øjeblikket har kig på nogle lokaler i Ringkøbing-Skjern Kommune, så det er altså muligt, at Pagoden Foodtrucks helt forlader Varde Kommune. Thomas Møbjerg har selv bopæl i Ølgod.

Der er tre ansatte i firmaet, hvor forretningsmodellen er, at der bliver lavet mad i køkkenet. Der er to biler, foodtrucks, der kører ud med maden. Det kan være begivenheder med musik eller andre events, men også private fester.

- Vi har kunder i store dele af Jylland, siger Thomas Møbjerg.

Blandt andet kommer firmaet en del i Aarhus-området.  Placeringen i Ølgod er derfor ikke så vigtig for firmaet.

- Men nu får de jo nok bare en tom butik at se på, siger Thomas Møjberg, om de klager, der altså førte til, at han flytter.

Selv agter Thomas Møbjerg at blive boende i Ølgod.

Danmarks bedste buger

Der kan stemmes om Danmarks bedste burger på siden opdagdanmark.dk frem til den onsdag den 22. september klokken 12.00.

Vi har kunder i store dele af Jylland.

Thomas Møbjerg
Annonce
Varde For abonnenter

Rollator-bande på tur: Den ældste er 95 år – og nu overvejer rollatordamerne at besøge et værtshus

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kolding får endnu et kviktestcenter - det åbner torsdag nord for bymidten

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Sønderborg

Læsere undrer sig: Må varebiler køre i begge retninger på gågaden

Aabenraa For abonnenter

Mennesket bag monarken: Forfatter gav indblik i dronningens liv med op- og nedture

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Varde

19-årig Varde-pige blev dansk mester i boksning

Esbjerg

Ni elever i samme klasse smittet på ni dage: Hvorfor bliver årgangen ikke hjemsendt og testet?

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Nordtyskland

Så er byggeriet af den faste forbindelse startet i Tyskland

Haderslev For abonnenter

Poser med kokain og heroin blev smidt ud af lejlighed på 2. sal, da politiet sparkede døren op

Haderslev

Baggrund: Fratelli-ønsker satte skub i Dampark-plan

Annonce