Annonce
Vejen

Kendt fodboldspiller gæster Vejen-camp

Når de unge fodboldcamp-deltagere binder fodboldstøvlerne i næste uge, kan de møde Abud Zanka,som spiller fodbold på højt niveau og i år blev udtaget og spillede med på futsal-landsholdet. Arkivfoto

VEJEN: Fodboldspilleren Abud Zanka kigger forbi, når Vejen Idrætscenter i efterårsferien afvikler en fodboldcamp for unge fodbold-interesserede.

En hjælpetræner, der er tilknyttet campen, har mange kontakter i den professionelle fodboldverden, og han har sørget for, at campen får besøg af Abud Zanka torsdag den 17. oktober klokken 09.30.

Abud Zanka spiller fodbold på højt niveau og blev i år udtaget og spillede med på futsal-landsholdet.

Derudover arbejder arrangørerne af cuppen på at få endnu en professionel fodboldspiller til at kigge forbi campen. Om det lykkes - og hvem det er - kan man ikke afsløre endnu, oplyser

Jonas Christensen, som er i praktik som event-manager i Vejen Idrætscenter og er ansvarlig for campens afvikling.

Vejen Idrætscenter og Vejen Sportsforening byder i efterårsferien velkommen til tre fodboldglade dage med massevis af aktiviteter - både inde i hallerne og ude på kunstgræsbanerne. Campen er for børn i alderen 8-12 år, og deltagere på alle niveauer kan være med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce