Annonce
Sønderborg

Kendt kro får sur smiley og bøde for dårlig rengøring

Doris Pørksen Schmidt har gennem en længere årrække drevet Den Gamle Kro i Gråsten. Arkivfoto: Claus Thorsted
Det var galt med rengøringen i køkkenet, da Fødevarestyrelsen var et smut forbi Den Gamle Kro i Gråsten.
Annonce

Gråsten: Den Gamle Kro i Gråsten er blevet straffet af Fødevarestyrelsen på grund af dårlig rengøring.

- Det er selvfølgelig træls. Vi gør rent hver dag og flere gange om dagen, men nu må vi til at gøre endnu mere rent, siger Doris Pørksen Schmidt, der igennem en længere årrække har ejet og drevet kroen.

Kroen har ikke haft rengøringsproblemer ved tidligere besøg af Fødevarestyrelsen, men under et visit i slutningen af juli fandt kontrollanten køkkenet beskidt en række steder.

Blandt andet fremstod lampe ved emhætte med mange fedtdråber. Under inventar især under ovn, komfur og paneringsbord var gulvet med fedtet belægning samt med gamle fødevarerester.

Emhætte ved opvaskemaskine var meget tilstøvet. Desuden var der indtørrede brunsorte belægninger indvendigt på kartoffelskræller, der var gullig kalkbelægning bag plastflapperne på isterningemaskine, samt gulvet ved kartoffelskræller var ikke rengjort.

Annonce

Styr på det

Kontrolbesøget den 28. juli har udløst en sur smiley plus en bøde på 10.000 kroner. Desuden kan Den Gamle Kro se frem til et opfølgende kontrolbesøg i nærmeste fremtid.

- Vi har gjort ekstra rent. Ja - vi har ligget med røven i vejret. Vi har fokus på alle områder og styr på det. Men nu må vi se om det er nok, for jeg synes, de er strenge, siger kromutter Doris Pørksen Schmidt.


Vi har fokus på alle områder og styr på det. Men nu må vi se om det er nok, for jeg synes, de er strenge.

Doris Pørksen Schmidt, kromutter


Det var urmager Nicolai Hohwü, der opførte ejendommen i Gråstens Slotsgade tilbage i 1747. Efter en længere årrække som urmageri, har den siden 1852 huset Den Gamle Kro.

Kokkeuddannede Doris Pørksen Schmidt overtog stedet for 15 år siden, efter at have arbejdet på kroen et år for at se, om det var noget for hende at overtage.

Den Gamle Kro er blandt andet kendt for sine arrangementer med sønderjysk kaffebord, smørrebrødsspisen og tarteletaftener, der trækker folk til langvejs fra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce