Annonce
Danmark

Kendt overlæge er død af coronavirus

Den 64-årige Karsten Bech, sektionsleder og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, døde tirsdag aften på Rigshospitalet af Covid-19. Arkivfoto: Claus Thorsted
Karsten Bech, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed og tidligere overlæge på Sygehus Sønderjylland og læge på Odense Universitetshospital, er død som følge af Covid-19. Han er dermed én af de indtil nu 104 døde af coronavirus i Danmark.

Artiklen er opdateret kl. 10.49 med oplysningen om, at Karsten Bech også efterlader sig en søn.

Den 64-årige Karsten Bech, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed og tidligere ansat i Sygehus Sønderjylland og på Odense Universitetshospital (OUH), er død som følge af Covid-19 coronavirus.

Det bekræfter hans bror Klavs Bech til Avisen Danmark.

Karsten Bech kom for cirka tre uger siden hjem fra en tidlig forårsferie i den amerikanske stat Florida, hvor både han og hans hustru tilsyneladende var blevet smittet med Covid-19. Det blev konstateret, da de vendte hjem til Danmark, og begge gik i isolation i hjemmet ved, at de delte huset op mellem sig, og opholdt sig i hver sin ende. Ingen af dem var syge, inden de tog til Florida.

Mens hustruen kom sig over virussen i løbet af 8-10 dage gjorde Karsten Bech det ikke. Han blev ifølge broren først indlagt på Herlev Sygehus, og senere overført til Rigshospitalet, hvor han tirsdag aften afgik ved døden. Han er dermed én af de indtil nu 104 døde af coronavirus i Danmark.

Karsten Bech

Karsten Bech, 64 år, er én af de indtil nu 104 personer, som er døde af Covid-19 coronavirus i Danmark.

Sektionsleder og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed siden 2017.

Centerchef ved Sygehus Sønderjylland 2013-2017.

Ledende overlæge på kirurgisk afdeling på Køge og Roskilde Sygehus under Region Hovedstaden 2003-2013.

Klinisk prodekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet 2006-2013.

Kontorchef i Sundhedsstyrelsen 1998-2003.

Overlæge på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital 1994-1998.

Læge ved Odense Universitetshospital 1982-1993.

Sov stille ind

Karsten Bech blev på Herlev Sygehus overført til intensiv afdeling, fordi han havde svært ved at trække vejret. Efter et døgns tid blev han lagt i respirator, men på grund af manglende optag af ilt blev han flyttet til hjerte-lunge-afdelingen på Rigshospitalet i København.

Hans tilstand blev stabiliseret, og for nogle dage siden troede familien, at det gik den rigtige vej. Det gjorde det ikke, og ifølge sin bror sov han tirsdag aften stille ind.

- Vi troede på, at det gik den rigtige vej, men det gjorde det desværre ikke, siger Klavs Bech.

Familien var til stede tirsdag aften, da Karsten Bech sov ind.

Inden afrejsen var Karsten Bech i kraft af sit arbejde orienteret om coronavirus-situationen både i udlandet og i Danmark, men der var ikke noget, som på det tidspunkt tydede på, at der var risici ved at rejse til USA.

- Han var i kraft af sit job i Styrelsen for Patientsikkerhed og undervejs via sine medarbejdere vidende om situationen i Danmark. På det tidspunkt, hvor han og hustruen kom til Florida, var der ikke ret mange smittede i USA, men mange smittede, da de tog hjem, fortæller Klavs Bech.

Derfor var det først efter hjemkomsten fra Florida, at parret blev testet positive for Covid-19.

Annonce

Kritik i flere sager

Den 64-årige overlæge stammede fra Middelfart-området, og han var uddannet læge inden for mave-tarm-sygdomme på Odense Universitetshospital, hvor han arbejdede i mere end 10 år.

Senere arbejdede han som afdelingslæge på Hvidovre Hospital, og i en årrække år som overlæge og ledende overlæge på sygehusene i Roskilde og Køge under Region Hovedstaden.

Mange vil huske ham som centerchef på Sygehus Sønderjylland, hvor han kom i modvind, fordi han stik imod centerets retningslinjer valgte at udskyde vitale kontroller på flere hundrede kræftpatienter i op til fem måneder uden at orientere lægegruppen på stedet.

Få måneder efter episoden stoppede han på sygehuset, men efter eget udsagn uden at have noget at gøre med den konkrete sag, og blev ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed. Her kom han i 2017 igen i modvind blandt hundredvis af danske læger i kølvandet på en landsretssag i den såkaldte Svendborg-sag.

Her var en yngre kvindelig læge dømt for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en mandlig midaldrende sukkersygepatient på Svendborg Sygehus, som afgik ved døden. Den anden læge, som stod tiltalt ved landsretten, blev frifundet.

På vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed fastholdt Karsten Bech i en række udtalelser i Ugeskrift for Læger, at begge læger agerede langt under almindelig anerkendt faglig standard, og det fik sygehuslæger og praktiserende læger til at reagere voldsomt mod ham.

Karsten Bech efterlader sig sin hustru, to døtre og en søn af første ægteskab.

Annonce
Annonce
Kultur

Kig med i unikt fotoalbum fra krigen: For disse tyske kvinder ligner besættelsen i Kolding en ferierejse

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Erhverv

Hvad er værst - laks eller ost? Vi behøver hjælp til at handle klimavenligt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Sydjylland

Døende og deres pårørende kan nu få hjælp i den sidste tid af frivillige fra Røde Kors

Annonce