Annonce
Nordtyskland

Kendt politiker fik jordskredssejr ved formandsvalg: Nu skal vi tage ansvar

Mens både det konservative CDU og de tyske socialdemokrater er svækkede, går det anderledes godt for De Grønne, hvor Robert Habeck endog har været nævnt som mulig, tysk forbundskansler. Arkivfoto: Lars Salomonsen
Robert Habeck fra Flensborg fik flere end 90 procent af de delegeredes stemmer ved De Grønnes landsmøde lørdag. Han fortsætter derfor som partiformand sammen med Annalena Baerbock, der endog fik opbakning fra flere end 97 procent.

BIELEFELD: Med mere end 90 procent af stemmerne kan Flensborg-politikeren Robert Habeck fortsætte som chef for De Grønne i hele Tyskland. Han blev lørdag genvalgt på partiets landsmøde i Bielefeld sammen med Annalena Baerbock, der udgør formandsduoens anden halvdel. Baerbock fik endog et rekordresultat med 97,1 procent opbakning fra partiets delegerede. Det fortæller nyhedsbureauet DPA.

De Grønne har i den grad medvind for øjeblikket – men mest i vesten. Ved årets landdagsvalg i Bremen erobrede partiet 17,4 procent af stemmerne. Ved sidste års valg i Hessen og Bayern blev det til henholdsvis 19,8 og 17,5 procent.

I det tidligere DDR er opbakningen knap så imponerende. Her var resultaterne kun mellem 5,2 og 8,6 procent ved årets delstatsvalg i Thüringen, Brandenburg og Sachsen.

De Grønne har længst overgået de alvorligt svækkede, tyske socialdemokrater i popularitet.

- Vi er ikke længere en borgerbevægelse, men en politisk kraft med pligt til medvirken, mente Robert Habeck på landsmødet.

Det tolker nogle iagttagere som en opfordring til at gå i regering. Her har Robert Habeck endog været bragt i spil som mulig forbundskansler, hvilket han dog ikke selv har taget stilling til – officielt.

Habech har erfaring med koalitioner af den mere usædvanlig slags. Som tidligere miljøminister i Slesvig-Holsten regerede kan i samarbejde med det konservative CDU og de liberale i FDP inden han i 2018 blev den ene af De Grønnes to formænd.

Annonce
Vi er ikke længere en borgerbevægelse, men en politisk kraft med pligt til medvirken.

Robert Habeck.

Taler dansk

Flensborg-politikeren er et erklæret medlem af det danske mindretal syd for grænsen. Han har blandt andet studeret på universitet i Roskilde og taler flydende dansk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce