Annonce
Aabenraa

Kendt sønderjysk sanger med ny mission: Donerer koncertpenge til børn med problemer

Den sønderjyske sanger og sangskriver, Jacob Dinesen, er stolt over at kunne hjælpe julemærkehjemmene. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Samtidig med at Jacob Dinesen er klar med sit 5. album, har han valgt at donere 60.000 kroner fra en releasekoncert til julemærkehjemmet i Kollund.

Kollund: - Vi henvendte os til julemærkehjemmene, og ledelsen mente, at det var mest rigtigt at give pengene specifikt til Fjordmark i Kollund, fordi Jacob Dinesen er fra Sønderjylland.

Jens Ove Friis er direktør for pladeselskabet Reo Records, og han har den kendte sønderjyske sanger og sangskriver Jacob Dinesen i sin stald. Sangeren er fredag klar med sit femte album, og det blev torsdag aften markeret med en releasekoncert på Godset i Kolding.

Koncerten i Kolding har længe været udsolgt med 600 gæster, og Jacob Dinesen har besluttet, at hele entréindtægten på 60.000 kroner skal gå til julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

Annonce

Der er fem julemærkehjem i Danmark, og det ene af er Fjordmark i Kollund. Hjemmene tager sig i korte forløb af få måneders varighed af børn med problemer som overvægt eller mobning og kæmper for børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel. Det var noget, der fangede Jacob Dinesens opmærksomhed.

- Jeg har i et stykke tid tænkt på at gå ind i velgørende formål og faldt over julemærkehjemmene, siger Jacob Dinesen, som JydskeVestkysten fangede over telefonen, mens han i bil var på vej til Kolding, hvor han om aftenen skulle give koncert.

Ikke det store kendskab

Jacob Dinesen erkender, at han ikke har haft det store kendskab til julemærkehjemmene i Danmark, men da han begyndte at undersøge, hvad deres mission er, blev han hurtigt fanget.

- Julemærkehjemmene arbejder for en god sag og gør det helt fantastisk. De sørger for, at børn med problemer oplever og finder et fællesskab, siger den 26-årige Jacob Dinesen, der oprindeligt kommer fra Tønder, men i dag bor i Aarhus.

Jeg har i et stykke tid tænkt på at gå ind i velgørende formål og faldt over julemærkehjemmene.

Jacob Dinesen, sanger og sangskriver

Mens Jacob Dinesen satte sig ind i julemærkehjemmenes arbejde, var der også en anden ting, som slog ham.

- Jeg fandt pludselig ud af, at folk fra min egen omgangskreds har haft børn på et julemærkehjem eller kendt nogen, der har haft det. Fælles for dem er, at de alle taler varmt og dejligt om julemærkehjemmene. Derfor er jeg også stolt over at have fået et samarbejde op at stå med julemærkehjemmene, siger Jacob Dinesen.

Annonce

En flot gestus

Stoltheden går begge veje, og på julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund har man svært ved at få armene ned.

- At en lokal kunstner vælger at støtte os og børnene på Fjordmark er en flot gestus, siger Lasse Balsgaard, der er forstander på Fjordmark.

Forstanderen er da også blevet inviteret med til releasekoncerten på Godset i Kolding torsdag aften, og det glæder han sig over af flere årsager.

- Jeg har fået lov til at sætte et par ord på vores arbejde i forbindelse med koncerten, og så glæder jeg mig selvfølgelig også til selve koncerten, siger Lasse Balsgaard.

Jacob Dinesens nye og 5. album hedder "The Joker's Hand", og sangeren og sangskriveren glæder sig til at få det ud til publikum.

- Dette album har været et eventyr at lave. Det er affødt af kærlighed, skriveblokade, eventyrlyst og en tanke om at genopfinde mig selv op nogle punkter. Jeg lovede min pladedirektør Jens Ove Friis, at det skulle blive det bedste album, jeg nogensinde har lavet. Om det så er blevet det bedste, må publikum afgøre, men jeg er i hvert fald meget stolt af det, siger Jacob Dinesen.

Jacob Dinesen

Jacob Dinesen er en dansk sanger og guitarist fra Tønder.

Hans musik er americanarock inspireret af keltisk folkemusik.

I 2008 mødte Dinesen den britiske singer-songwriter Allan Taylor, der kom til at fungere som hans mentor.

Hans debutalbum, Count the Ways, udkom i 2015.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Sønderborg

Flittige skilte-tyve gør livet surt for trafikanter og tilsynsførende: - Nu også der? Vi laver ikke andet end at bestille nye skilte

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Varde

Ny strategi i høring: Turisterne er køer, der skal malkes

Annonce