Annonce
Vejen

Tulle med op i pedalerne

Når valget er ovre, finder partiformand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl cykeltøjet frem til fordel for Broen. Foto: Jens Wognsen
Broen slutter første etape i Vejen den 8. juni. Kendte ansigter cykler for udsatte børn.

VEJEN: “BROEN Danmark Rundt” er et velgørenhedscykelløb, hvor en række engagerede mennesker fra erhvervsliv, politik og foreninger har valgt at bruge noget af deres tid til at sætte fokus på BROEN´s indsats for udsatte børns fritidsaktiviteter.

I år cykler holdet med start i Silkeborg lørdag den 8. juni og mål i Allinge onsdag den 12. juni. Første etape ender i Vejen pinselørdag den 8. juni ca. kl. 15.45.

BROEN Vejen tager i mod rytterne ved Vejen idrætscenter

Borgmester Egon Fræhr byder cykelrytterne velkommen til Vejen. Vi får også besøg af Troels Ravn (MF) og Bodil Staal fra Socialdemokratiet samt Anni Mathiesen fra Venstre (MF)

Brørup lurblæsere spiller et par numre. Ryttere fra projekt BIKE 2019 – Vejen til toppen vil følge rytterne i sikkert i mål de sidste 2 km.

Blandt deltagerne er de politiske ledere Kristian Thulesen-Dahl (DF) og Morten Østergaard (R). Derudover gruppeformand i SF, Jacob Mark, og formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, samt flere byrådspolitikere og erhvervsfolk fra hele landet.

Annonce

Tulle med på cykeltur

Initiativtagere til BROEN Danmark Rundt er erhvervsmanden Flemming Bøgely og politikeren Kristian Thulesen Dahl. Begge har lagt en stor frivillig indsats i at udvikle og virkeliggøre løbet.
BROEN Danmark Rundt blev kørt første gang i 2017 og igen i 2018. I alt har løbet samlet ca. 750.000 kroner ind til BROENs indsats i lokalforeningerne. Det har gjort det muligt at hjælpe ca. 5.000 udsatte børn i 2018 til en aktiv fritid og aktiviteter i skoleferierne.

Broen DK rundt

Deltagerne i cykelløbet støttes af sponsorer for at samle penge ind til at hjælpe udsatte børn og unge til at kunne gå til aktiviteter i fritiden. Samtidig er de med til at skabe opmærksomhed om udsatte børns mulighed for at have en aktiv fritid på lige fod med andre børn i positive fællesskaber med voksne rollemodeller. På ruten besøges en række af BROENs lokalforeninger.

Deltagerne dækker selv deres udgifter i forbindelse med turen, og de indsamlede midler fra sponsorer går til BROENs indsats for socialt udsatte børn og unges fritid gennem lokalforeningerne af BROEN. For at sikre cykelholdets tur på kryds og tværs af Danmark er der en motorcykel i front og to servicevogne efter holdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce