Aabenraa

Kendte du genforeningsdagen, og hvad forbinder du Genforeningen med?

I dag holdes en lille, lukket indvielse af Genforeningspladsen foran Folkehjem i Aabenraa, hvor byrådet deltager. Den store folkefest er udskudt til næste år på grund af corona. Foto: Timo Battefeld

15 jun. 2020 kl. 06:01

Henriette Pilegaard henpi@jfmedier.dk

Annonce

JydskeVestkysten har spurgt en række folk på gågaden i Aabenraa og en række af kommunens byrådspolitikere, om de vidste, at 15. juni er den officielle genforeningsdag (grænsedragningsdag), da Danmark i 1920 fik overdraget suveræniteten over den nuværende Sønderjylland, og om hvad de personligt forbinder Genforeningen med.

Erik Uldall Hansen, Aabenraa, medlem af Aabenraa Byråd for Socialdemokratiet:- Hvis du havde spurgt mig for et år siden, havde jeg ikke vidst, at 15. juni er en speciel dag i forbindelse med Genforeningen. Der er sket en stor bevidstgørelse her i anledning af 100-året igennem al den omtale og alle de arrangementer, der har været. Jeg er blevet klogere i det seneste år.- For mig betyder Genforeningen, at vi kom hjem til Danmark. Min far er fra Nolde tæt ved grænsen og min mor fra Smedager, så fra barndommen har det været i min bevidsthed, at vi ikke kun var danske i området, men også tyske. Men det har mest handlet om, hvad der skete i den seneste krig. I familien har vi ikke markeret genforeningsdagene.Arkivfoto: Jacob Schultz

Pia Hvidberg med datteren Anne Sophie, Aabenraa:Pia: - Var det ikke den dag, der var afstemning?Anne Sophie: - Nej, jeg har haft om det i skolen. Det var den dag, at den nye grænse trådte i kraft.Pia: - Genforeningen får mig til at sætte endnu mere pris på at være dansk. Jeg vægter det danske enormt højt og går op i flagdagene. Men i min familie har vi ikke gjort noget specielt ud af mærkedagene for Genforeningen. Min mor og far kunne godt tale om, hvordan det var under anden verdenskrig, det var nok naturligt for generationen dengang.Foto: Timo Battefeld

Kirsten Nørgård Christensen, Bylderup Bov, medlem af Aabenraa Byråd for Venstre:- Jeg må ærligt indrømme, at historie ikke var mit yndlingsfag i folkeskolen. Min viden omkring genforeningsdagen fik jeg dog alligevel i folkeskolen, og det var også her, jeg lærte om den officielle genforeningsdag. Senere i mit liv er interessen for historie blevet større, og jeg synes specielt her i genforeningsåret 2020, at det var været interessant at følge alle de artikler og udsendelser, der har været omkring Genforeningen. Specielt har de fire afsnit på DR, "Grænseland", givet et superindblik i denne dramatiske del af danmarkshistorien. Jeg nyder at se Lars Mikkelsen berette. Han er en fantastisk fortæller.- Når jeg tænker på Genforeningen, er det første billede, jeg ser for mig, kong Christian den 10., der krydser grænsen på den hvide hest, og hvor han løfter en lille pige op på hesten. Det er symbolet på Genforeningen for mig.Arkivfoto: Jacob Schultz

Erwin Andresen, Tinglev, medlem af Aabenraa Byråd for Slesvigsk Parti:- Jeg har ikke tidligere forbundet 15. juni med en mærkedag i forbindelse med grænsedragningen i 1920, og som jeg husker det, har den ikke været markeret på samme måde som blandt andet afstemningsdagen. Jeg er blevet opmærksom på dagen i forbindelse med planlægningen af 2020-arrangementer- 2020 er også 100-året for dannelsen af det tyske mindretal, og som medlem af mindretallet glæder det mig, at der ikke kun i flertalsbefolkningen, men også i mindretallet er stor lyst til at fejre denne så vigtige dag for hele Sønderjylland. Historien har vist, at det var den rigtige beslutning, der blev truffet med en grænsedragning efter en folkeafstemning. Grænselandet har på trods af svære tider udviklet sig til et spændende sted at bo og leve, hvor den gensidige respekt for hinandens baggrunde har skabt to kulturers fredelige sameksistens som forbillede for mange grænseegne i Europa. Jeg glæder mig til at deltage i mange arrangementer omkring festligholdelsen af 2020 – selv om mange af dem først bliver holdt i 2021Arkivfoto: Jacob Schultz

Lis og Allan Schärfe, Aabenraa:- Vi vidste, at dagen har noget med Genforeningen at gøre. Men der har jo også været mange reklamer for det. Og der har været meget arbejde henne ved Folkehjem. Vi vil følge, hvad der kommer i tv om det på dagen.- Vi er jo danske, så vi synes, det er helt fantastisk at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Det er ikke noget, vi selv gør så meget ud af, men vi har da lys i vinduerne på befrielsesaftenen 4. maj.Foto: Timo Battefeld

Jette Julius Kristiansen, Kliplev, medlem af Aabenraa Byråd for Dansk Folkeparti:- Nej, det er ikke overraskende for mig, at 15. juni er en mærkedag for Genforeningen. Det er mange år siden historien omkring Genforeningen blev præsenteret for mig.- Jeg forbinder det med, at Danmark fik en del af det “tabte” tilbage igen. Et kompromis. Derudover forbinder jeg det med det, liv vi nu lever i fred og fordragelighed her i det sønderjyske, tæt på grænsen, sammen med det tyske mindretal.Arkivfoto: Jacob Schultz

Jens Bundgaard Nielsen, Aabenraa, medlem af Aabenraa Byråd for Enhedslisten:- Jeg har læst mig til, at Valdemarsdag blev valgt til den officielle genforeningsdag., men jeg har nok ikke hæftet mig voldsomt ved den præcise dato.- Efter at være blevet klogere på Genforeningen forbinder jeg det med forløsning og dyb glæde hos hovedparten af de dansksindede ovenpå næsten 60 års kampe i det sønderjyske. Men også med frustration og forbitrelse hos mange tysksindede og den del af de dansksindede, som kæmpede for en sydligere grænsedragning.Arkivfoto: Jacob Schultz

Erik Stenger og Hans Peter Eilertsen, Vejen- Vi vidste ikke, at det lige var genforeningsdag den 15. juni, men vi kommer også fra nord for Kongeåen (Erik Stänger har dog boet i Kruså). Vi er på camping på Løjtland, og vores koner er inde at gå i butikker.Hans Peter: - Det var godt, at grænsen kom på plads, og at Sønderjylland kom ind under Danmark. Min mor stammer fra et område nede ved grænsen, de var 11 søskende, og en af hendes brødre skulle kæmpe og faldt i første verdenskrig. Det talte hun om. Men det er egentlig først nu, at jeg sådan er mere klar over Genforeningen. Det er ikke noget, jeg ellers har tænkt på.Foto: Timo Battefeld

Michael Christensen, Kollund, medlem af Aabenraa Byråd for SF:- Ja, det vidste jeg godt. Jeg har i mange år undervist i historie, og genforeningen er et meget vigtigt emne i enhver historieundervisning - da specielt i Sønderjylland. Rundt om i Sønderjylland står der rigtig mange mindesten, så hvis man laver en pause på sin vej rundt i Sønderjylland, så fortæller disse sten en vigtig historie om krig, kamp og genforening. Den 15. juni 1920 må have været en helt speciel dag for alle mennesker i Sønderjylland.- Jeg forbinder Genforeningen med demokrati og fredelig sameksistens. Den skete ved en demokratisk folkeafstemning, mens grænsen fra 1864 var et resultat af krig. Siden 1920 har Slesvig på begge sider af grænsen langsomt udviklet sig til et rigtigt godt eksempel på fredelig sameksistens, hvor man har respekt for de forskellige sprog, historier og kulturer. Sådan måtte det også godt være i resten af verden.Arkivfoto: Jacob Schultz

Mai-Britt Josephsen Knudsen og sønnen Magnus, har boet i Flensborg i et halvt år, men har tidligere boet i Aabenraa. Magnus går i skole i Stubbæk.- Er det ikke der, hvor kongen red over grænsen? Nej, så vidste vi ikke, hvad det var for en dag.- Det var rigtigt, at Sønderjylland blev en del af Danmark. Der er jo stor forskel på, om man er dansk eller tysk. Der er sproget, og her i Danmark er det mere afslappet - man siger ”du” til hinanden. I Tyskland er de heller ikke så langt fremme med det digitale, ligesom her, hvor man har NemID og Mobile Pay. Min oldemor var fra Frisland, og i hendes familie var de hele tiden dansksindede.Foto: Timo Battefeld

Rasmus Elkjær Larsen, Hostrupskov, medlem af Aabenraa Byråd for De Konservative:- Ja. Jeg har bryllupsdag på Valdemarsdag, og har siden min ungdom vidst om grænsedragningen i 1920. Vores sjællandske bryllupsgæster syntes, at der var pyntet meget flot op i Aabenraa, lørdag d 15. juni, da vi fejrede bryllup på Folkehjem. Hæ hæ ...- Jeg er meget optaget af genforeningen. Jeg betragter jo historien baglæns og kan ikke lade være med at glædes over, hvordan vi gennem de seneste hundrede år har levet side om side med de to sammenflettede kulturer i Sønderjylland. Det er vanskeligt at forestille sig et Danmark uden Sønderjylland, og jeg er inspireret af H. P. Hanssens virke for at genforene Sønderjylland med Danmark.Arkivfoto: Jacob Schultz