Annonce
Tarm

Kenneth Mikkelsen kommer ikke i Folketinget: Jeg er skuffet

Kenneth Mikkelsen fotograferet under valgaftenen. Foto: Jørgen Kirk
Ringkøbing-Skjerns Venstrekandidat er blevet slået klart af fem andre kandidater og er skuffet og ærgerlig.

Ringkøbing-Skjern: Ringkøbingkredsen, som regnes for den måske sikreste Venstrekreds af alle, giver ikke valg til Kenneth Mikkelsen. Venstre bevarer sine fem mandater i Vestjyllands Storkreds, og vælgerne sender Inger Støjberg, Kristian Jensen, Thomas Danielsen, Carsten Kissmeyer og Kristian Pihl Lorentzen til Christiansborg.

Pihl Lorentzen tager med 6.963 stemmer det femte kredsmandat, som Kenneth Mikkelsen håbede at være i betragtning til.

Med 4.700 personlige stemmer var han dog langt fra og må nu nøjes med at være førstesuppleant.

- Jeg er skuffet, selvfølgelig, det er den følelse, der vælter rundt i mig lige nu. Den anden følelse er at jeg er ked at det på Ringkøbing-Skjerns vegne, og jeg synes, vi prøvede at advare mod den situation, der er opstået nu. Jeg anerkender naturligvis, at vælgerne har sat deres krydser, hvor de har. Men jeg synes, det er ærgerligt, at Ringkøbing-Skjern nu ikke har et folketingsmedlem, der er hundrede procent dedikeret til kommunen. De andre kandidater, Kristian Jensen, Dennis Flydtkjær, Annette Lind, siger de også repræsenterer Ringkøbing-Skjern, og det gør de også, men de har også andre kredse at prioritere, siger Kenneth Mikkelsen.

Kenneth Mikkelsen har fået 4.043 personlige stemmer i Ringkøbing-Skjern og i Herning 504 stemmer som sit bedste uden for hjemkredsen. I de andre kredse er han nede i tocifrede og sågar encifrede stemmetal.

Kristendemokraternes Kristian Andersen fik 5.068 personlige stemmer, hvilket er cirka 3.000 mere end ved valget i ’15. Havde Kenneth Mikkelsen fået de 3.000 nye KD-stemmer, var han gledet flot ind på Borgen på det fjerde mandat.

- De 3.000 stemmer mangler i regnestykket, men kredsens Venstrestemmer blev også fordel anderledes ved dette valg. Der var flere listestemmer. Ved sidste valg blev to tredjedele af Venstrestemmerne giver personligt til Esben Lunde, men jeg har kun fået omkring 40 procent. Der er også blevet stemt personligt på for eksempel Støjberg og Danielsen, så Venstrevælgerne i Ringkøbing-Skjern har spredt sig mere denne gang, siger Kenneth Mikkelsen.

Det er endnu for tidligt at udtale sig om fremtiden som kandidat i Ringkøbing-Skjern, mener han.

- Dette resultat skal lige tages ind, og vi skal have vores evaluering. Jeg har et civilt job, jeg starter på igen mandag, og så skal jeg vende med mig selv, om dette skal være mit eneste forsøg i politik, eller om posten som første suppleant er skridtet til at lykkes næste gang. Jeg skal mærke efter, og Venstres medlemmer skal mærke efter. Der kommer også et nyt opstillingsmøde. Der er mange ting, der skal falde på plads i de kommende uger, siger Kenneth Mikkelsen.

Inger Støjberg blev den helt store stemmesluger i Vestjyllands Storkreds med 28.420 stemmer foran Kristian Jensen med 10.759, Thomas Danielsen med 8.826, Carsten Kissmeyer med 7.245 og Kristian Pihl Lorentzen med 6.963.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce