Annonce
Haderslev

Kent glæder sig til at få en julegave i år: Det er stort!

Lions Haderslev Vest har doneret overskuddet for klubbens jule-tombola til indkøb af julegaver til beboerne på Støttecentret. - Tusind tak, lød det fra Kent. Han havde ikke lyst til at fortælle om sit liv, men han ville gerne stille op til et foto for at takke Henry Schultz, der sammen med klubkammeraten Flemming Jørgensen kom på besøg for at overrække donationen. Foto: Dorthe Rasmussen
Fælles for langt hovedparten af beboerne på Støttecentret ved Bøndergårdene er, at de ikke har nogen familie at tilbringe julen med, så det er stort for dem at få en julegave.

HADERSLEV: Bøndergårdene 7-11 er en afdeling under HAB.

Beboerne har deres egne lejligheder i ejendommen, der er et af kommunens specialiserede bo-tilbud til psykisk sårbare og socialt udsatte borgere.
Der er fællesrum og køkken og et personale ansat på Støttecentret Bøndergårdene, der i år har søgt og modtaget en donation fra Lions Hadeslev Vest til indkøb af julegaver til de otte beboere.

Hver beboer får en gave til 250 kroner. Det lyder måske ikke af meget.

Annonce

- Men for os er det kæmpestort. Det er første gang i støttecentrets historie, at vi kan kan gå ud og købe en julegave til beboerne, og det betyder virkelig meget for dem, fortæller centerleder Malene Fischer.

Alle enlige mænd

Alle nuværende beboere er enlige mænd.

Fælles for dem er, at de har et misbrugsproblem, og de er alene med lidt eller slet ingen kontakt til familie.

- Beboerne har skrevet ønskelister, og vi har været i byen og finde de julegaver, som de hver især har ønsket sig, fortæller Bonnie Diederichsen Reimers, som gennem 13 år har arbejdet som social- og sundhedsassistent ved Støttecentret Bøndergårdene.

Også faglig koordinator, Allan Christiansen, har været på stedet igennem mange år, mens leder Malene Fischer først er tiltrådt for nogle måneder siden.

Hun er samtidig leder på kommunens rusmiddelcenter, der har et tæt samarbejde med støttecentret.

Annonce

Anerkendelse vejen frem

For mange af beboerne er julen en ekstra svær tid at komme igennem, og de drikker måske lidt mere, end de plejer.

- Nogle har det rigtigt skidt, og det taler vi åbent om. Der er en gensidig respekt og fortrolighed, og det er ikke et problem at spørge en beboer: - Hvorfor er du så skæv i dag, fortæller Allan Christiansen.

Mange lever et hårdt liv, og nogle har været i forskellige andre tilbud, inden de er blevet visiteret til en lejlighed på Støttecentret.

Selv om misbrug fylder en stor del af livet, så er der ingen moralske pegefingre.

- Vi tror på udvikling, og den måde man flytter mennesker, er ved at anerkende dem. Vi forandrer os allesammen gennem livet. Det er vigtigt, at vi er her, hvis nogle vil noget andet, siger Malene Fischer.

Vi tror på udvikling

Malene Fischer, leder Støttecentret Bøndergårdene

På beboernes ønskelister til jul er der varme strømper, sko, T-shirts og andre praktiske ting, som det er svært at få råd til i en dagligdag, hvor de fleste penge går til misbrug.

For Kent og stedets andre beboere er det kæmpe stort, at nogle tænker på, at de også vil blive glade for at få en julegave.

Beboerne har deres egen lejlighed, men de får støtte til at klare hverdagen. I fællesrummet er der fodboldspil og juletræ. Det er også her, at beboerne kan komme og få et godt måltid mad hver dag, fortæller fra venstre social- og sundhedsassistent Bonnie Diederichsen Reimers og centerlede Malene Fischer. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Haderslev For abonnenter

De kommer på hospice for at få lindring og dø: For hver tredje sker der noget overraskende

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Nyd den 182 kilometer lange rute: Denne video tager dig med på Tour de France-stjernernes 3. etape hele vejen fra Vejle til Sønderborg - se om de kommer forbi dit hjem

Varde For abonnenter

I 12 år lå Heidi bundet til sin seng af smerter: Pludselig fik hun et syn og hørte en stemme – og nu er hun helbredt

Esbjerg For abonnenter

Efter 45 år i strandvejs-villa med havudsigt er tidligere minister flyttet ind i penthouselejlighed i indre by med sin hustru: Nu har han et godt råd til andre

Aabenraa

To brande anmeldt tæt på hinanden med 10 minutters mellemrum: Politiet søger vidner

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Kolding For abonnenter

Beboer i kolonihave, hvor lig blev fundet nedgravet: Gerningsmænd kan have efterladt seddel om gravearbejde

Erhverv For abonnenter

Nabo til populært naturområde fandt døde havørreder i massevis på sin gåtur: Her er forklaringen

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Sønderjylland For abonnenter

Mindre sønderjysk by er blevet tre nye reality-stjerner rigere: Deres familier rammes også af det

Nordtyskland For abonnenter

Den 22-årige Milenas hverdag er fyldt med døde mennesker. Men hun elsker livet med ligene

Kolding

Uhyggeligt solouheld: To unge mænd påkører træ

Annonce