Annonce
Erhverv

Keramiker arbejder med Egernsund Tegl for at inspirere til kunstneriske murværk

Keramikeren Karen-Lisbeth Rasmussen har gennem flere år udforsket det levende murværk, som hun kalder det sit projekt, i samarbejde med Egernsund Tegl. Arkivfoto: Martin Ravn
Karen-Lisbeth Rasmussen har i en årrække arbejdet med murværk i lille og mellemstor skala for at vise, at teglstenen og murværket kan være meget andet end rette linjer. For tiden udstiller hun værket "Levende murværk", som er skabt i samarbejde med Egernsund Tegl.

Spørger man keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen, er alt for mange byggerier kedelige i deres murværk. Karen-Lisbeth Rasmussen er uddannet kunsthåndværker med speciale i keramik på Kunsthåndværkeruddannelsen i Kolding, som siden blev til Designskolen. De seneste 10 år har hun grebet tilbage i historien, idet hun har haft en stigende interesse for mursten og murværk, som nok deler materiale med keramikken, leret, men som i udtryk og processer på alle måder er et langt grovere produkt. Men hun mener, at der er gode grunde til at kæle for murværket.

- Murværk er en stor del af vores visuelle nærmiljø. Vi kigger på dem hele tiden, og murværk kan være grimme, kønne, levende og døde. Et murværk bliver levende, når det afgiver noget. Når det giver lys og skygge, og når vi får lyst til at røre ved det og se på det, siger Karen-Lisbeth Rasmussen.

- Det interessante ved murstenen for mig var muligheden for at gøre vores miljø smukkere. Specielt er jeg optaget af, at det ikke kun skal være de rige, der har råd til at gøre deres hus smukke. Almindelige mennesker skal også have mulighed for at gøre noget særligt. At en bygning har en identitet har stor betydning. Mange bygninger husker man, fordi der var noget særligt ved dem. Derved bliver projektet en protest imod, at man bare klasker ensartede huse op ved siden af hinanden. Det er kedsommelighedens gade.

Annonce

Karen-Lisbeth Rasmussen

Keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen er født 30. juni 1944 i Odense.

Uddannet lærer fra Jelling Statsseminarium i 1967.

Udannet kunsthåndværker fra Kunsthåndværkerhøjskolen i Kolding i 1989.

Bor i Bredballe ved Vejle.

Værket "Levende murværk" kan opleves hele efteråret på Cathrinesminde Teglværksmuseum i Broager i Sønderjylland. Murværkerne er to til tre meter i højde og bredde.

"Levende murværk" blev udvalgt til Biennalen for Kunsthåndværk & Design i 2017.

Samarbejde med Egernsund Tegl

Arbejdet med murværk begyndte, da Karen-Lisbeth Rasmussen blev inviteret til at deltage i et projekt, som hed "Murerfaget i bevægelse", hvor kunstnere skulle komme med gode idéer til branchen, og her foreslog hun, at man lavede nye teglsten med relief på den side, der vender ud.

Hjemme på værkstedet i Bredballe ved Vejle byggede Karen-Lisbeth Rasmussen sit eget teglværk i miniformat, hvor hun lavede teglsten i en fjerdedel af størrelsen af en almindelig mursten. Idéen præsenterede hun for Egernsund Tegl, som producerede tre forskellige sten med rundede, kantede, skarpe og skæve sider. Projektet blev til kunstværket "Levende murværk", som er lavet med sten fra Egernsund Tegl og blandt andet muret på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Kunstværket blev udvalgt til Biennalen for Kunsthåndværk & Design i København i 2017.

Karen-Lisbeth Rasmussen arbejder med mønstre og niveauforskelle i murværkerne. De gør, at solen kaster en altid foranderlig skygge på murværket, når den bevæger sig over himlen. Dermed bliver murværket levende for beskueren.

- Projektet med de levende murværk hænger sammen med et andet tema, som jeg har kørt i mange år med almindelig keramik og i udsmykningsopgaver, der hedder "Udsmykning og rytmer". De levende murværk er også udtryk i udsmykning og rytmer, så på den måde ligger mit arbejde i tegl ikke langt fra mit arbejde i keramik, siger hun.

Hvad gør et spændende murværk ved dig?

- Jeg bliver glad. Jeg får en oplevelse, og det giver et minde, så man kan huske, præcis hvor man har været. Ensartede højhuse bliver en masse. Der er intet, der stikker ud, og der er intet, man lægger mærke til. Det er for kedeligt, siger Karen-Lisbeth Rasmussen.

Kunstnerens murværk bygges i mønstre. Mursten med særlige forme kaster forskellige skygger på muren. Arkivfoto: Martin Ravn
Hun arbejder både i stort format med rigtige mursten og i lille format med mursten, hun brænder på sit værksted. Privatfoto: Karen-Lisbeth Rasmussen
Keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Annonce