Annonce
EfB

Kevin Conboy tilbage i Esbjerg: Nu er han stribet igen

Kevin Conboy nåede at spille tre kampe i 1. division i efteråret 2011, inden han rejste til Holland. Nu vil han var for alt i verden undgå at rykke ned igen med sin barndomsklub. Foto: Scanpix
Kevin Conboy var ikke i tvivl, da muligheden for at vende hjem til EfB bød sig – han flyttede allerede tilbage til byen for 14 dage siden og kan få debut fredag mod FC Midtjylland. Han anser det ikke for realistisk, at han kan lokke sin gode ven Søren Rieks til at komme hjem til Esbjerg lige foreløbig.

Kevin Conboy er tilbage i EfB i en regulær byttehandel – Jesper Lauridsen er taget til Randers.

Præcis 3154 dage efter, at Kevin Conboy var med til at rykke ud med klubben efter en kamp i Randers 29. maj 2011, har han altså skrevet under på en aftale med sin barndomsklub, der gælder frem til sommeren 2022.

Men hvorfor nu det?

Hvorfor i alverden bytte en tilværelse som stamspiller i en velfungerende og godt placeret klub som Randers FC ud med en langt mere usikker tilværelse i bundklubben EfB?

- Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der vil undre sig, og langt de fleste spillere ville da heller ikke være i tvivl, hvis de fik valget mellem at spille om en plads i top seks og at spille om overlevelse, men EfB er bare en speciel klub for mig. Det var her, jeg fik mit gennembrud, og jeg vil gerne give klubben noget tilbage. Randers betyder også rigtig meget for mig, men jeg har altid haft en drøm og et håb om at vende tilbage til EfB. Jeg er helt med på, at timingen måske ikke er den bedste, når vi nu ligger, hvor vi gør, men nu bød muligheden sig, og så var jeg ikke i tvivl, siger Kevin Conboy, der faktisk allerede for 14 dage siden flyttede til Esbjerg – hjembyen skulle være basen, uanset om kontrakten med EfB faldt på plads eller ej.

Annonce
"Lau” har været et fantastisk bekendtskab både på og uden for banen gennem alle årene i EfB, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.

Jimmi Nagel Jacobsen

Jeg ved, hvad det handler om

Udsigten til en barsk overlevelseskamp skræmmer ikke den 32-årige forsvarsspiller, selv om han altså ikke har de allerbedste minder om lige præcis det fra sin forrige tur i EfB.

- Jeg er helt på det rene med, at der er en risiko for, at vi rykker ud, men så er jeg sikker på, at målet er at rykke op igen med det samme, og det vil jeg gerne hjælpe med. Jeg prøvede det faktisk i NEC i Holland, hvor vi også rykkede ud og rykkede op året efter, så det skræmmer mig ikke.

- Da vi snakkede sammen efter den sidste kamp i efteråret oppe i Randers, havde du ikke helt sat dig ind i strukturen i bunden – har du det nu?

- Det har jeg. Jeg er udmærket klar over, at det i første omgang drejer sig om at undgå at blive sidst, og så skal vi ellers have minimeret afstanden til holdene foran os. Ender det så i en playoff-kamp om at blive oppe, må vi jo vise, at vi er gode nok.

- Du rejste i sin tid året før Søren Rieks, I er samme årgang og bedste venner, kunne du ikke lokke ham til at komme tilbage til EfB?

- Man kan da håbe, at han har lyst til at komme tilbage en dag. Dels kunne det være fantastisk at spille sammen med ham igen, og dels er han jo bare en rigtig god spiller. Men jeg tror det ikke, jeg snakker tit med ham og holdt også nytår med ham, men han har det vist for godt oppe i Malmö.

- Skiftet er på plads, du bor i Esbjerg, er der noget til hinder for, at du spiller med i fredagens træningskamp mod FC Midtjylland?

- Der er lige nogle praktiske ting med, at mine støvler ligger i Randers, men kan vi få det løst, er det da meningen, at jeg skal spille nogle minutter fredag. Jeg skal i hvert fald med til Ikast, siger Kevin Conboy.

Økonomien er hemmelig

I EfB er der i sagens natur stor glæde over handlen, der er kommet i stand på vestjysk initiativ.

- Sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, når I bytter en back for en back, må det vel være, fordi I mener, at Kevin er en bedre spiller end Jesper?

- Vi vurderer i hvert fald, at vi med Kevin får en spiller med en masse erfaring, rutine og hårdhed, der kan hjælpe os i den situation, vi er i lige nu.

- Er det her en ren byttehandel, eller er der fulgt penge med den ene eller anden vej?

- Det er en fabrikshemmelighed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce