Annonce
Sport

Kevin Magnussen vil have alvorssnak om dyrt pitstop

Issei Kato/Reuters
Danskeren er uforstående for, at han som den forreste af de to Haas-kørere ikke fik lov at køre i pit først.
Annonce

Efter en kanonstart nåede Kevin Magnussen helt op i nærheden af VM-point i Formel 1-grandprixet i Japan, men hurtigt gik det den anden vej, og ikke mindst en lidt mystisk beslutning af garagen kostede danskeren dyrt, mener han.

- Jeg spurgte flere gange og fiskede efter at komme i pit, men alligevel røg jeg ind som nummer to (efter teamkollega Romain Grosjean), og det skal jeg lige have hørt om, hvorfor det skete, for det gav ikke så meget mening.

- Jeg tabte jo tre placeringer eller sådan noget, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Danskeren startede i 19. position, men kanonstarten bragte ham helt op på 13.-pladsen.

Et par pitstop blandt de forankørende sendte ham på 11.-pladsen i et kort øjeblik, før han blev overhalet af Daniel Ricciardo og siden Daniil Kvyat.

Men Magnussen lå stadig solidt foran teamkollega Grosjean, da danskeren flere gange beklagede sig over dækkene og ønskede at komme i pit til dækskifte.

Alligevel blev Grosjean kaldt ind først, og da begge Haas-køreres stop var overstået, lå han forrest af de to på 15.-pladsen, og Magnussen sejlede rundt nede som nummer 18.

- Hvad pokker skete der, folkens, spurgte Kevin Magnussen over teamradioen og fik en undskyldning retur.

Over målstregen blev han noteret for en slutplacering som nummer 17. Romain Grosjean blev nummer 15.

Valtteri Bottas vandt løbet, og Mercedes kan nu ikke længere hentes i kampen om konstruktørernes VM-titel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce