Annonce
Sport

KFUM fik for lidt ud af flot comeback

HADERSLEV: Team Haderslev KFUM fik i de første 12 minutter af anden halvleg et flot comeback i hjemmekampen mod Næstved.

Bagud med 9-15 ved pausen lykkedes det holdet at indhente sjællændernes føring og endda bringe sig foran med 20-19, men så manglede spillerne den nødvendige is i maven.

De forivrede sig i angrebet, og det førte til fejl. Det udnyttede Næstved til at score tre hurtige kontramål, og så fik gæsterne igen kontrol over kampen og fik genetableret forspringet fra de første 30 minutter og lidt til.

- Vi gav dem alt for megen plads i første halvleg, hvor der ikke blev tacklet igennem, som vi ellers havde aftalt, sagde træner Leena Storm efter nederlaget.

- Vi kom godt igen, og det var meget ærgerligt og skuffende, at vi alligevel tabte. Men vi glemte at tænke os om og spillede for hurtigt, da vi var nået op igen, tilføjede hun.

Team Haderslev KFUM - Næstved 22-30 (9-15)

Håndbold, 3. division, kvinder

Mål, KFUM: Anne Mortensen 10, Eline Skau 3, Vibeke Nielsen 3, Marie Timm 3, Sandie Nissen 3, Lena Lorenzen 1

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Kolding

Uheld skabte massiv kø ved Kolding

Annonce