Annonce
Sport

KFUM var selv skyld i pointtab

HADERSLEV: - Det føles som et nederlag. Det var en kamp, vi skulle have vundet sikkert, lød det fra en skuffet KFUM-træner Thomas Brix efter pointtabet i Odense.

Da der manglede 45 sekunder, førte KFUM med 23-21, men alligevel lykkedes det holdet at sætte sejren over styr.

- Der skete en kortslutning, og der blev truffet nogle dumme beslutninger. Vi brænder et par 100 procents chancer, og med fem sekunder tilbage udlignede TPI på et kontraløb, tilføjede Thomas Brix.

I første halvleg tydede alt ellers på, at KFUM ville køre en sikker sejr hjem. Kampen var under fuld kontrol, og der var godt styr på fynboernes offensive forsvar.

Med en føring på 13-7 ved pausen var der ingen fare på færde, men efter pausen mistede KFUM'erne styringen og koncentrationen, og det kom altså til at koste.

TPI Odense - Team Haderslev KFUM 23-23 (7-13)

Håndbold, 3. division, mænd

Målscorere: Rasmus Hansen 5, Patrick Nottelmann 5, Kasper Skov 4, Toni Xhafa 4, Thomas Kjems 2, Malthe Damgaard 2, Mikkel Krog 1.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Brød vindue op og stjal intet

Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce