Annonce
Indland

Khankan vier tværreligiøse par: Vil ikke kaldes islamist

Sherin Khankan er kvindelig imam og direktør for organisationen Exitcirklen. Hun har sagsøgt politikeren Naser Khader (K) for injurier. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Sherin Khankan kræver erstatning, fordi Naser Khader skrev om hendes "sorte islamistiske fortid" på Facebook.

De seneste to årtier har Sherin Khankan bevist med sine kronikker, bøger og sit arbejde som kvindelig imam, at hun ikke er islamist.

Derfor skal folketingsmedlem Naser Khader (K) stilles til ansvar for at have skrevet offentligt om Khankans "sorte islamistiske fortid" og hendes "fortid som radikal islamist".

Sådan lyder det mandag i Højesteret, hvor advokat René Offersen argumenterer for, at Naser Khader skal dømmes for injurier.

Politikeren har skrevet ting om Sherin Khankan, som har været stigmatiserende og undergravende for hendes person og arbejde, mener advokaten. Han repræsenterer Khankan.

- Naser Khaders motiv var at ramme Khankan, hvor han kunne, og hvor det ville gøre mest skade på hende, siger René Offersen.

René Offersen henviser til et opslag på Facebook, hvor Khader i efteråret 2017 beskrev Sherin Khankan som en kvinde med en islamistisk fortid.

Forinden havde politikeren sendt en mail til en række ordførere i Folketinget, hvor han ytrede sin bekymring om, at en bevilling på 680.000 kroner var på vej til en organisation, som Sherin Khankan er direktør for.

Mailen var foruden Naser Khader underskrevet af de daværende udlændingeordførere Marcus Knuth og Martin Henriksen fra henholdsvis Venstre og Dansk Folkeparti.

Organisationen, som Sherin Khankan har stiftet og er direktør for, hedder Exitcirklen. Den arbejder for at hjælpe ofre for psykisk vold.

I mailen skrev Khader, at Sherin Khankan har forsvaret piskeslagsstraf for utroskab.

Også denne påstand indgår i injuriesagen mod Naser Khader.

- Sherin har anset det som nødvendigt at anlægge denne sag om ærekrænkelser, fordi Khader i ond tro forsøgte at eliminere Sherins legitimitet og underminere den rolle, hun spillede i offentligheden i 2017.

- Sherin kunne ikke stiltiende lade Naser Khaders beskyldninger om islamisme blive stående, da hun dermed ville acceptere, at han og andre slår hende i hartkorn med politiske holdninger, som hun i hele sit virke har været med til at modarbejde, siger René Offersen.

Advokaten henviser til, at islamisme i Den Danske Ordbog beskrives som en ideologisk retning, der dikterer, at islam skal være grundlaget for samfundets indretning, og at sharia skal have forret i forhold til verdslig lovgivning.

Men orienterer man sig blot "overfladisk om Sherins offentlige virke", er det umuligt at få den forståelse, at hun mener, at hele samfundet skal indrettes efter islam, påpeger hendes advokat.

Han henviser til, at Sherin Khankan vedkender sig sufisme, som er en gren af islam, der respekterer sekularisme – altså adskillelse af religion og stat.

Desuden forestår hun skilsmisse for muslimske kvinder i Mariam Moskéen i København, hvor hun er imam. Og hun vier muslimske kvinder og ikkemuslimske mænd.

Såkaldte tværreligiøse vielser af par, hvor kun kvinden er muslim, er et særsyn inden for islam.

Skilsmisse for muslimske kvinder og de tværreligiøse vielser ville ikke være muligt, hvis Sherin Khankan var islamist og tilhænger af sharialovgivning, argumenterer hendes advokat.

Sherin Khankan kræver 10.000 kroner i erstatning for ærekrænkelser.

Da sagen for et år siden blev behandlet i Østre Landsret, blev Naser Khader frikendt for injurierende udtalelser på Facebook.

Den del af sagen, der handler om mailen til medlemmer af Folketinget, blev afvist med henvisning til hans parlamentariske immunitet.

/ritzau/

Naser Khader (K) sendte i 2017 en mail til ordførere i Folketinget om Exitcirklen, som han mente var ledet af to kontroversielle kvinder, hvoraf den ene var Sherin Khankan. Senere fortsatte debatten på Facebook. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Minister om tilbagebetaling af løn: Totalt uacceptabelt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Annonce