Annonce
Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Kia er godt med på plug-in fronten og udvider nu med Ceed SW og Xceed, som ses på billedet. De kan kendes på lukkede fronter. Foto: Kia
Det koreanske mærke er klar med Xceed og Ceed SW som plug-in-hybrider, der klarer henholdsvis 48 og 50 kilometer på ren strøm.

Hvis man kan tale om et gennembrud på plug-in-fronten, er det sket hos Kia, som herhjemme har slået mærket fast med Niro og Optima SW, der i fjor solgte henholdsvis 1208 og 779 styk - og Niro har i tre år været den mest solgte plug-in-hybrid.

Mens Optima i løbet af i år forsvinder helt fra det europæiske marked, udvider det koreanske mærke på andre fronter med stationcar-versionen af mellemklassemodellen Ceed, kaldet SW, og den nye høje Xceed, der kommer som opladningshybrider nu og til foråret.

Modellerne, hvor batteri og elmotor spiller sammen med en benzinmotor, og som kan lades op i stikkontakten, klarer en vis strækning på ren strøm. Det er 48 kilometer for den høje Xceed og 50 kilometer for Ceed SW. Det sker til priser fra små 260.000 kroner for Ceed SW og cirka 270.000 kroner for Xceed.

Annonce

Opladningshybrider

Det vælter frem med nye opladningshybrider i 2020. Det skyldes, at EU har skærpet kravet til bilproducenterne. Hvis du har det rette kørselsbehov med mulighed for at kunne køre meget på ren el, kan der være en fordel ved teknologen.

Til sammenligning koster en Kia Ceed SW med 140 hk motor, automatgear og Comfort-udstyr, der kører 15,9 km/l, koster cirka 288.0000 kroner, mens en Xceed med tilsvarende udstyr, som klarer 14,5 km/l, beløber sig til omkring 313.000 kroner.

Små justeringer

Hjertet i begge modeller er en firecylindret benzinmotor på 141 hk, mens batteripakken er på 8,9 kWh og elmotoren på 44,5 kW. Her overføres kræfterne med en sekstrins automatgearkasse med dobbeltkobling, som i de andre Kia-opladningshybrider.

De kan blandt andet kendes på en lukket kølergrill, som giver lavere luftmodstand og specielle fælge.

Batteriet er placeret under bagsædet ved siden af brændstoftanken. Her koster det dog i Ceed SW 13 liter på brændstoftanken, som ender på 37 liter, mens bagagerummet er på 437 liter mod normalt 625 liter. I Xceed er tanken af samme størrelse som i SW’en, mens bagagerummet er på 291 liter mod normalt 426 liter.

Den billigste Ceed SW PHEV har som Prestige-model udstyr som blandt andet full LED-lys, ottetommer storskærm og udvidet vejbaneassistent, mens en Upgrade-model mere udstyr koster en snes tusinde kroner mere.

Flere muligheder

Importøren tilbyder to muligheder for strøm fra Clever - nemlig med ubegrænset opladning på farten, eller hjemme og på farten. Her er startprisen henholdsvis 2295 og 9795 kroner, mens den månedlige pris er 245 og 369 kroner.

Som altid ved plug-in-hybrider skal man gøre sig sine kørselsbehov klar og se på, hvordan ens mønster er og muligheden for at oplade. De kan dog kun lade med maksimalt 3,7 kW, så ladetiden til fuldt opladet batteri er 2,4 timer.

De officielle tal hedder en brændstoføkonomi på 71,2 km/l for Xceed og 79,9 km/l for Ceed SW. Det er efter den noget specielle skala for plug-in-hybrider, som skal tages med et gran salt.

De to modeller har, ligesom Niro, ikke varmeveksler, hvilket betyder, at benzinmotoren kan gå i gang for at producere strøm til varme på kolde dage, men importøren vil tilbyde en benzindrevet Webasto-kabinevarmer.

Kia får dog hård konkurrence fra Ford, der snart introducerer den helt nye og store Kuga som plug-in-hybrid fra bare 270.000 kroner. Det presser Niro, som starter fra omkring 275.000 kroner, og den danske Kia-importør arbejder derfor på en billigere Niro-grundmodel.

Forventningerne er dog at sælge 1000 styk Ceed SW PHEV og 1600 styk Xceed PHEV i år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce