Annonce
KIF Kolding

KIF er uden skadet topscorer mod fynboer i Champions League-tempo

Olafur Gustafsson (nummer to fra højre) har ikke spillet siden Skjern-kampen, men KIF-forsvareren har trænet med frem mod tirsdagens kamp mod GOG. Foto: Jørgen Kirk
KIF Kolding må undvære Andreas Flodman i tirsdagens kamp mod GOG, der er presset af et hårdt kampprogram med liga og Champions League.

KIF Kolding: Vist er GOG udfordret i denne sæson. Sådan er det for DM-sølvvinderne fra den fynske landsby, Gudme, fordi holdet atter er med i Champions League. Hist, hvor vejen slår en bugt, venter der en ny kamp. I torsdags var det hjemme mod Lemvig. Søndag var der besøg fra svenske IFK Kristianstad, og tirsdag er der udekamp i Kolding.

- Vi har jo prøvet det selv, konstaterer KIF-træner Ulf Sivertsson, der har mange europæiske minder fra sin første tid i klubben.

Derfor har han forståelse for de udfordringer, GOG-træner Nicolej Krickau og hans hold må tage med.

- Som han siger, er det det her med forberedelse inden kampene. Man kan ikke træne tingene inden kampene. Det er mere om at restituere og blive klar i hovedet, siger Ulf Sivertsson.

Den svenske træner pointerer også, at der er klare fordele forbundet med at komme til danske ligakampe med europæiske opgør i sportstasken.

- Noget andet er, at man er oppe i et helt andet gear. I et Champions League-tempo, som man tit udnytter. Det kan jeg huske fra vores tid, siger Sivertsson.

- Vi tror ikke, de kommer og er trætte. De kommer, som de har gjort i kampene. De kommer til at spille, som de gør, og det er med fart.

Annonce

optakt

Håndbold, herreligaen

Tirsdag kl. 20.00: KIF-GOG

KIF: Andreas Flodman er skadet

TV: TV2 Sport

JV tipper: 29-28

- Får ikke en bedre mulighed

Trods torsdagens sejr over Lemvig-Thyborøn har GOG's sæson langt fra været tilfredsstillende. Med 10 point i 10 kampe indtager holdet kun lige akkurat en plads blandt de otte, der kommer med i slutspillet.

Derfor øjner KIF også muligheder mod det fynske eksprestog, selv om holdet må undvære sin topscorer, højrefløjen Andreas Flodman, der har scoret 56 gange i sæsonen.

- Vi får ikke en bedre mulighed. Vi har trænet op til kampen i en hel uge, og vi kommer udhvilede. Det er klart, at der nok er lidt forskel. Men som sagt er de oppe i et Champions League-tempo, som de kan udnytte. Men det gør ikke noget, at de har spillet kamp for to dage siden og kørte hårdt på visse spillere, siger Ulf Sivertsson.

Olafur Gustafsson, der var skadet til den uafgjorte kamp mod Bjerringbro-Silkeborg, har trænet med forud for tirsdagens kamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce