Annonce
KIF Kolding

KIF Kolding-direktørens afsked: Trist ikke at må sige farvel til spillerne

Christian Phillip stopper som KIF-direktør i næste uge. Arkivfoto: Søren Gylling
Christian Phillip stopper som direktør for KIF Kolding ved månedens udgang. Coronavirussen betyder, at han ikke får sagt farvel til spillere og trænere.

KIF KOLDING: Han har haft måneder til at forberede sig, men som følge af coronavirussen bliver afskeden alligevel helt anderledes end ventet. Og kommer ganske pludselig.

Når KIF Kolding-direktør Christian Phillip officielt har sidste arbejdsdag i håndboldligaklubben på tirsdag, bliver det uden håndtryk til de øvrige medarbejdere på kontoret, uden en øl med trænerteamet og uden et stykke kage med spillertruppen.

Samtlige medarbejdere i KIF er sendt hjem inklusive direktøren selv.

- Min tid rinder ud, og det, kan du sige, er på grund af coronavirussen. Hvad, der sker på den anden side, er i og for sig mig uvedkommende, siger Christian Phillip, der med den udtalelse kun forholder sig til sin egen arbejdsrelation til KIF.

Hvad angår spillere, trænere og administrationen er han ked af, at afskeden bliver så brat.

- Det er da vanvittig mærkeligt. Jeg havde jo håbet på, at jeg kunne være medvirkende til, at vi lige kunne fastholde den 12.-plads. Så var jeg fortid, og så skulle drengene bare lige sørge for at lukke den. For mig at se er det mærkeligste i det her selvfølgelig ikke at kunne sige ordentligt farvel til sponsorerne, og så selvfølgelig også ikke at kunne sige ordentligt farvel til spillerne og de andre kolleger. Det, synes jeg, da er trist, siger han, og pointerer så også, at den slags kun er en lille del i det store spil.

Annonce
Jeg tænker også på sådan én som Anders Petersen. Ham, ville jeg gerne have, fik et ordentligt exit på hjemmebane for en fyldt Sydbank Arena, hvor han fik nogle klapsalver og en ordentlig buket blomster og nogle krammere af venner og familie og holdkammerater.

KIF-direktør Christian Phillip

Målmand stopper karrieren

Han tænker mest på de aktører, han har mødt i sine 14 måneder som klubdirektør siden tiltrædelsen i februar 2019.

- I forhold til, hvad vi kigger ind i, er det så også bundligegyldigt, hvis man skal se lidt objektivt på det. Jeg tænker også på sådan én som Anders Petersen. Ham, ville jeg gerne have, fik et ordentligt exit på hjemmebane for en fyldt Sydbank Arena, hvor han fik nogle klapsalver og en ordentlig buket blomster og nogle krammere af venner og familie og holdkammerater. Det er sådan én, jeg har tænkt på. Jeg synes, det er synd, hvis vi måske ikke kan få sagt ordentligt farvel til de spillere, der stopper i klubben. Også folk som Olafur (Gustafsson, red.) og Thynell (Mattias Thynell, red.), som jeg stadig synes fortjener et ordentligt exit, selv om de ikke skal forsætte i klubben, påpeger han.

Kontraktforhandlinger til det sidste

Christian Phillip har været mere afklaret med sin egen fremtid.

- Min situation har været nemmere at forholde sig til i og med, at den har været kendt gennem længere tid. Selv om jeg da godt lige ville have drukket en øl med mine kolleger, tænker jeg da mere på de spillere, der skal stoppe enten deres karriere eller deres tid i KIF, siger den afgående direktør, der efter eget udsagn ikke kommer til at kede sig derhjemme.

- Jeg har en plan. Det er ikke officielt, men jeg har heldigvis styr på min del. Men som jeg hele tiden har sagt, håber jeg da, at det her kommer i gang. Jeg ønsker stadig KIF alt det bedste, fordi jeg rigtig godt kan lide de mennesker, jeg har arbejdet med. Jeg ønsker da drengene og dem på kontoret det bedste, siger Christian Phillip.

Selv om hans afsked med KIF Kolding har været undervejs i næsten et halvt år, er det alligevel ham, der har forhandlet kontraktforlængelser på plads med eksisterende spillere og lukket aftaler med spillere som Torben Petersen, Peter Balling og Tim Winkler, der kommer til klubben til sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce