Annonce
KIF Kolding

KIF Kolding-formand: Vi skal have friske øjne til at se på klubben

KIF Kolding skal have ny direktør. Foto: Søren Gylling
KIF Koldings bestyrelsesformand, Brian Stein, fortæller, at klubben vil have en anden profil til at drive selskabet videre. Hvad det er, afgående direktør Christian Phillip mangler i den forbindelse, vil formanden holde mellem ham og direktøren.

KIF: Bestyrelsesformand Brian Stein, hvorfor stopper I snart samarbejdet med direktør Christian Phillip efter otte måneder?

- Det stopper, fordi vi skal kigge lidt anderledes på klubben nu, end vi skulle for et år siden. Og derfor kræver det nogle nye øjne på tingene.

Så det er en bestyrelsesbeslutning, der ligger bag?

- Det er noget, vi er blevet enige med Christian om. Bestyrelsen er blev enig om, at der skulle ske en forandring, men det er noget, vi er blevet enig med Christian om.

Var det bestyrelsen eller Christian, der bragte idéen på banen?

- Det vil jeg ikke udtale mig om.

Når du siger, bestyrelsen gerne vil have friske øjne på tingene, er det så uenighed, der har ført til beslutningen?

- Nej, der er faktisk ikke uenighed om noget. Vi er bare blevet enige om, at den profil, der skal tegne klubben fremadrettet på nogle områder skal have en anden profil end den, Christian har i dag. Og hvad det så er, holder vi mellem Christian og os. Vi er blevet enige om, at klubben nok har godt af, at vi prøver at kigge på en anden profil nu. Og så har både Christian og jeg den holdning, at det nok ikke er første gang i verdenshistorien, at man efter et år i en turn around siger, at nu har vi nået nogle målsætninger, og så er det nogle andre kræfter, der skal til.

Hvem skal afløse Christian Phillip?

- Vi leder efter en direktør nu, og vi har tid til at lede, holde møder og kigge dybere ind i det her. Nu ser vi, hvad der sker indtil jul. Aftalen med Christian er, at han fratræder den 31/3, og skulle Christian finde noget inden da, så må vi kigge ind i det, og skulle vi finde en ny direktør inden da, så kigger vi ind i det. Så løser vi også det. Nu har vi løst så meget undervejs det sidste års tid, så mon ikke vi også lige kan løfte den videre.

Brian Stein ønsker ikke at kommentere JydskeVestkystens oplysninger om, hvorvidt bestyrelsen og direktøren har trukket ting i hver sin retning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce