Annonce
KIF Kolding

Kristian Kristensen har i første omgang en her og nu-opgave i KIF Kolding - holdet skal væk fra bunden

Kristian Kristensen skal i første omgang stå i spidsen for KIF Kolding i resten af denne sæson. Foto: Ole Nielsen.
Den tidligere Ribe-Esbjerg-træner Kristian Kristensen skal få KIF Kolding tilbage på sporet. I første omgang er han ansat som cheftræner for resten af denne sæson.

Håndbold: Kristian Kristensen kom ikke til at gå arbejdsløs længe, efter han opsagde sin stilling som cheftræner hos Ribe-Esbjerg HH.

KIF Kolding har slået til og ansat Kristensen som cheftræner. Aftalen gælder foreløbig for resten af denne sæson.

- Vi har valgt en mand, der kender ligaen. Han kender holdene, han kender de enkelte spillere, og han kender vores hold. Vi skal ikke til at sætte ham ind i vores trup. Han er fuldstændig opdateret, siger KIF Kolding-direktør Christian Hjermind.

Annonce

- Han har en stærk baggrund som både cheftræner og assistenttræner i ligaen. Han har en kapacitet og en bagage, der kan sætte retningen for os. Han kan få de ekstra procenter ud af holdet på banen, og det er det, vi arbejder for, fastslår Hjermind.

- Han har også nogle værktøjer til at forstå det psykologiske spil i den verden, vi er i.

Christian Hjermind fortæller, at Kristian Kristensen kan tiltræde den 1. februar.

Her og nu-opgave

Kristian Kristensen sagde selv sin stilling op hos ligakonkurrenten fra Ribe-Esbjerg, hvor han startede som assistenttræner, og siden blev cheftræner.

I første omgang fokuserer han udelukkende på at få KIF Kolding til atter at vinde håndboldkampe og ikke, hvad han skal efter sommerferien.

- Det har vi slet ikke snakket om. Jeg tænker ikke på næste år, understreger han.

- Det, der er afgørende nu, er, at vi får løst denne situation med de spillere og trænere, der er her, siger han.

- Ingredienserne er der. Der er lavet et godt stykke arbejde, men de mekanismer, hold kan ryge ind i, er, at marginalerne begynder at gå den forkerte vej. Man ryger ind i en spiral. Den spiral skal knækkes. Det handler om at prøve at få vendt tingene, så marginalerne kommer over på den anden side, og helt lavpraktisk kan man kun gøre det ved at vinde kampe, siger Kristian Kristensen.

Og opskriften på at vinde kampe bliver også en mental kamp, for som den nye KIF-træner understreger, er der ikke tid til at lave paladsrevolution i Kolding.

- Der er ikke tid til en proces. I første omgang handler det om at få hul til de to nederste hold. Det skal vi gøre med en god blanding af noget mentalt, og så skal vi finde tilbage til de ting, der har fungeret før, siger han.

- Jeg er ikke tryllekunstner, så jeg kan ikke gå ind og ændre tingene fra den 1. februar til den 4. februar, hvor vi spiller første kamp, siger Kristian Kristensen, der tror på, at spillerne evner tilsat selvtillid og tro på tingene kan vende den aktuelle situation i KIF.

Annonce

Sørensen fortsætter

KIF er placeret som tredjesidst i ligaen med to point mere end Skive under stregen. KIF har dog spillet en kamp mere. To hold rykker direkte ud af ligaen i denne sæson.

KIF fyrede i begyndelsen af december Andreas Toudahl, der i forrige sæson havde ført holdet til en overraskende plads i slutspillet. Siden har assistenttræner Torben Sørensen haft ansvaret for holdet, og Sørensen skal også være assistent for Kristian Kristensen samtidig med, at han har ansvaret for klubbens talenter.

Torben Sørensen vil dog fortsætte med at stå i spidsen for holdet, indtil Kristensen tiltræder om et par uger.

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nyt byråd fritstiller topdirektør for tusindvis af ansatte øjeblikkeligt

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Billund For abonnenter

Jens fylder 100 år: - Jeg har aldrig bekymret mig om ting, jeg ikke kan lave om på

Varde For abonnenter

3F har svært ved at hjælpe bulgarske arbejdsmænd: Er tavse som en mur

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Navne For abonnenter

Tredje gang tabte han til kræften: Tidligere indehaver af Expert i Varde er død

KIF Kolding

Fremragende første halvleg af KIF - sølle efter pausen

Sydjylland

Endnu en smitterekord og stor stigning i hele landsdelen: I en kommune eksploderer smitten med 800 flere tilfælde over weekenden

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Aabenraa For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor bygger man nyt for 13 millioner kroner på losseplads, der skal lukke?

Esbjerg For abonnenter

Byråd tager det tunge skyts i arsenalet i brug efter påbud: Klar til at lukke for elevers adgang til skole

Sønderborg

Under et halvt år til Tour de France: Uforudsete udfordringer er dukket op

Annonce