Annonce
KIF Kolding

KIF Kolding-playmaker: Det er lidt bittersødt

Chris Jørgensen stod med en bittersød fornemmelse efter uafgjort i Kolding. Arkivfoto: Søren Gylling
KIF Kolding ærgrede sig efter uafgjort 27-27 mod Bjerringbro-Silkeborg, men både playmaker og cheftræner glædede sig over, at holdet rejste sig og fik et point.

REAKTIONER: Et vundet eller et tabt point?

KIF kæmpede sig tilbage hjemme mod BSH, men selv om holdet kunne have taget sejren til slut, var det ene point en halv sejr i en kamp, hvor holdet var bagud i det meste af tiden.

- Det er lidt bittersødt. Det er lidt både og. Som vi spiller i første halvleg og lidt ind i anden halvleg, så havde vi ikke fortjent at få point. Det bliver heldigvis meget bedre i anden halvleg, hvor vi får styr på forsvaret, og hvor vi får gang i angrebsspillet med noget fart i spillet, som hjælper os rigtig meget. Så går vi over og spiller syv mod seks, og det var til gavn for os i dag. Det gjorde vi rigtig godt, mente playmaker Chris Jørgensen.

- Vi kunne sagtens have vundet, så det var lidt ærgerligt. Der var lidt brændte skud til sidst og en kendelse på Andreas Væver, som er lidt godt set af dommeren, der står ovre i den anden side, sagde Jørgensen om en episode med 22 sekunder tilbage, hvor Andreas Væver sprang ind i feltet og afværgede bolden, men blev dømt overtrådt.

Vurderingen af, at fløjen stod i feltet, kostede KIF muligheden for at angribe for en sejr.

I Olafur Gustafssons fravær havde KIF et centralt forsvar med Alexander Morsten og Benjamin Pedersen, der lige skulle finde sammen, og så havde Jens Svane til opgave at gå frem og stoppe Nikolaj Markussen.

- Det tog noget tid for os at komme ind i. Vi har ikke haft så meget tid til at gå i dybden med det, så det var fedt, det kom i anden halvleg, sagde Chris Jørgensen.

- Der var en god dybde på det, så vi kunne slå boldene væk. Jeg tror, de får en tre-fire indspil på det, men det lever man med, når man møder BSV.

Annonce

Et vundet point

Cheftræner Ulf Sivertsson så sit hold spille en dårlig halvleg og en god.

- Som det var til slut, havde vi muligheder for at score, men som det så ud i pausen, så det ikke godt ud. Vi var ikke tilfredse med vores indsats, sagde træneren.

- Vi var bagud 21-25, så med tanke på det, var det et vundet point.

Han mente, at holdets oprejsning vidner om god moral.

- At vi kan vende det, når det ser skidt ud, viser, at der er meget i holdet. Så var det lidt afgørende, at vi spillede syv mod seks, og det var lidt svært, for jeg synes egentlig, vi spillede godt, men vi var bagud med fire, så vi var nødt til det, og så skabte vi muligheder i hvert eneste angreb.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce