Annonce
KIF Kolding

KIF Kolding-træner var overrasket over det lave bundniveau: - Vi er dumpet på alle parametre

Selv Koldings trommemand gik kold. Spillernes mismod havde bredt sig op på tribunen. Foto: Ole Nielsen.
Andreas Toudahl kunne ikke få øje på andre end indskiftede Andreas Væver, der kunne være indsatsen bekendt, da KIF blev knust med 22-34 i Skanderborg.

Håndbold: Nederlaget på 22-34 mod Skanderborg Aarhus var tungt for KIF Kolding, og cheftræner Andreas Toudahl indrømmede også, at han var overrasket over sit holds lave bundniveau.

- Jeg havde frygtet det, for vi har ikke haft mulighed for at se det i opstarten. Vi har overordnet leveret gode præstationer, men jeg er specielt overrasket over, at alting ramler. Defensiven, der har været vores fundament, led et knæk, erkendte KIF-træneren.

- I angrebsdelen er der alt for mange tekniske fejl, og vi spiller for individuelt.

Annonce

- Forhåbentlig var det lavpunktet, men det viser også, at der nok er længere vej, end vi lige troede.

KIF-spillerne så meget passive ud i forsvaret, hvor hjemmeholdets spillere gang på gang gled forbi uden modstand.

- Vi har været gode til at få kampene til at være en lille smule på vores præmisser. Det var på Skanderborgs præmisser. Det skal være svært og hårdt at spille mod KIF. Det er jeg ikke sikker på, at Morten Balling, Thomas Arnoldsen og Morten Jensen mærkede. Jeg tror faktisk, de synes, det var rigtig sjovt. Vi har fortsat et kæmpearbejde foran os, sagde Andreas Toudahl.

- De slår sig ikke rigtigt, men vi løb heller ikke retur i anden halvleg, og det gør, at målene drypper ind. Vi er jo dumpet på alle parametre.

Synes du, spillerne på banen er der nok for hinanden?

- Det handler ikke om spillerne. Det handler om os alle som hold. Vi vinder sammen og taber sammen. Men jeg er skuffet over præstationen. Ikke mod nogen specifikt, men mod os som hold. Der er ikke en syndebuk. Det er vi alle.

Det skal vel blive svært, når dem, der kommer i aktion, heller ikke lykkes?

- Ja, og det er det, der skal gøre os gode. Når dem, der ikke rammer dagen eller af anden årsag ikke er med, så er der nogle nye, og det er ikke det, der sker. Der kommer nogle ind til noget, der ikke fungerer, og så ryger man med ind i den dårlige rytme. Der kommer heller ikke nogen udefra og viser, at de skal spille. Undtagen Andreas Væver, der kommer ind og spiller en god anden halvleg efter at have startet ude. Når Mats (Gordon Krog, red.) fortjent starter inde, fordi han havde spillet en god kamp i fredags mod Lemvig, håber jeg på den reaktion, som Væver viste. Med fare for at huske forkert, var han muligvis den eneste, sagde KIF-træneren.

KIF spiller sin næste ligakamp ude mod Aalborg den 18. september.

Annonce

Mest læste

KIF Kolding For abonnenter

Nederlaget var klart og tydeligt, men KIF viste et mere værdigt ansigt end sidst

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Første spadestik til logistikcenter taget: Nu kan byggeri til 130 millioner gå i gang

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Aabenraa For abonnenter

Sønderjyder udfordrer myndigheder: Vil have regnvandsbassin i beskyttet område

Sønderborg

Sådan skal Sønderborg blive vildere: Næsten 800.000 kroner til at hjælpe naturen

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

KIF Kolding For abonnenter

Bunden faldt ud: KIF Kolding kan sagtens tabe igen, men holdet skal som minimum genfinde stopklodsen i Aalborg

Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Team Esbjerg For abonnenter

Hun fik chancen på en uvant position: Tyrkiske Türkoglu og norske Reistad lyste op og sørgede for den forventede sejr

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Islænding sparkede bolde i kassen, anfører efterlod et hullet forsvar, og SønderjyskE var ved at smide stor pokalføring

Team Esbjerg

En glædelig nyhed: Bomstærk Team Esbjerg-profil nærmer sig et comeback

Annonce