Annonce
KIF Kolding

KIF Kolding-træner: Vi skal spille på vores ypperste, hvis vi skal være med

Andreas Toudahl har ikke noget godt bud på, hvorfor hans hold faldt sådan sammen i onsdagens kamp mod Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Ole Nielsen.
KIF Kolding skal pakke de lange udfald væk, hvis holdet skal gøre sig gældende i slutspillet, mener cheftræner Andreas Toudahl. Her har holdets svenske stregspiller, Alexander Morsten, vist højt niveau efter en noget svingende sæson.

Håndbold: I slutspillet er der ikke plads til de store udfald. Det har de efterhånden lært i KIF Kolding, efter de første to kampe i årets slutspil. I onsdagens kamp mod BSH blev en ellers flot præstation smidt over bord efter ti minutter uden mål, og det blev afgørende for kampen mener KIF Kolding-cheftræner Andreas Toudahl.

- De straffer os for hårdt på for kort tid, og det er reelt det, der afgør kampen. Vi kan ikke have ti minutter, hvor vores bundniveau er for lavt. I slutspillet møder vi de allerbedste, og det betyder, at vi skal spille på vores ypperste. Det er svært er for os i 60 minutter med en ung trup, der spiller forholdsvist smalt, men vi skal blive bedre til gøre vores dårlige perioder kortere, lød det fra KIF Kolding-træneren efter nederlaget mod BSH.

På trods af at slutspillet er blevet åbnet med to klare nederlaget, så har forsvaret set godt ud i store perioder af begge kampe. Hvis det kan holde en hel kamp, ser KIF Kolding-træneren stadig muligheder i slutspillet.

Annonce

- Vi har fundet en base, og den skal vi bredt ud over en hel kamp, så vi også dækker godt op når vi har det svært angrebsmæssigt, siger Toudahl og forsætter.

- Når du er i slutspillet, så er der nye drømme og nye mål, og dem jeg jagter vi lige så længe vi kan. Vi kan spille os en lille smule med i puljen igen, hvis vi slår SønderjyskE, og hvis GOG slår BSH, er vi kun et point fra andenplads.

Svensk stregkriger lyste op

I de to første slutspilskampe, har særligt en KIF-spiller gjort sig positivt bemærket.

Den svenske stregspiller Alexander Morsten har stået lidt i skyggen af Benjamin Pedersens flotte sæson, men i kampen mod BSH bidrog han med syv mål, ligesom det blev til seks mål i lørdagens kamp mod GOG.

- Jeg har haft et meget svingende år, og det har jeg talt med Toudahl om. Jeg er virkelig glad for, at jeg føler jeg kommet oven på og helt hvor jeg skal være både mentalt og fysisk. Der har været nogle perioder, hvor jeg har været frustreret over, jeg ikke har kunne komme ud med det, jeg gerne vil på banen, siger Alexander Morsten.

Også Andreas Toudahl kan mærke, at hans svenske fighter hviler mere i sig selv, end han har gjort tidligere på sæsonen.

- Alexander har spillet bedre og bedre over den senest periode og fortjente derfor at starte inde i dag. Han har arbejdet rigtig meget med sig selv i både forsvar og angreb, og så er han også blevet en lille smule mere afbalanceret rent mentalt. Han er rigtig god, når han har fokus på det, han skal have fokus på, og det har vi haft nogle fine snakke om, fortæller Andreas Toudahl.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce