Annonce
KIF Kolding

KIF Koldings tidligere verdensstjerne tager to år mere i hjerteklubben

Kim Andersson i kamp for KIF Kolding København. Arkivfoto: sportxpress
Annonce

Håndbold: 38-årige Kim Andersson fortsætter med at slide sålerne på sine håndboldsko.

Den tidligere KIF Kolding København-stjerne har forlænget sin kontrakt med hjerteklubben Ystads IF frem til sommeren 2023.

- For mig egen del er alder - som man plejer at sige - bare et tal. Jeg nyder at gøre det, jeg elsker mest, og det er et privilegie at kunne have håndbolden som arbejde. Jeg vil blive ved så længe, jeg kan, siger Kim Andersson til klubbens hjemmeside.

Kim Andersson skulle være skiftet fra THW Kiel til AG København i sommeren 2012, men da den danske klub gik konkurs, kom han i stedet til det dengang nydannede KIF Kolding København.

Han blev dansk mester med klubben i 2014 og 2015, hvorefter han tog hjem til Ystads IF, hvor det hele begyndte.

Andersson fik dele af sit ophold i KIF ødelagt af skulderproblemer, men han formåede alligevel at vise det spil, der i en periode gjorde ham til en af verdens bedste håndboldspillere.

Andersson har været med Sverige til en lang række slutrunder, men han har selv valgt landsholdet fra i flere omgange. Derfor er han heller ikke med Sverige ved VM i Egypten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce