Annonce
KIF Kolding

KIF's Mattias Thynell efter stort nederlag: - Det er pinligt

Det var en dybt frustreret Mattias Thynell, der udtalte sig efter nederlaget til Mors-Thy Håndbold fredag aften. Arkivfoto: Ole Nielsen
KIF Kolding tabte fredag aften 27-38 i en kamp mod Mors-Thy Håndbold. Det var svært for holdet at skjule frustrationerne i en utrolig vigtigt kamp.

KIF Kolding: Fredag aften tabte KIF Kolding 27-38 på hjemmebane til Mors-Thy Håndbold i en utrolig vigtig kamp, hvis holdet vil holde mareridtet om nedrykning lidt på afstand.

KIF kom dog bagud 0-3 i kampens første minutter og førte aldrig i en kamp, hvor Mors-Thy's angreb nærmest scorede mål, når det havde lyst. Der var ikke noget, som KIF's forsvar kunne stille op, og det var bestemt også et frustreret og skuffet KIF-mandskab, der gik i omklædningsrummet efter kampen.

- Det er bare elendigt. Det skal betyde noget mere, end det vi viser i dag. De scorer fra alle vinkler og positioner. Vi kan kigge op efter et kvarter i anden halveg, hvor de havde scoret 29 mål. Så vinder man bare ikke nogen kampe. Det er virkelig bare elendigt. Det er skræmmende. Men vi har snakket om det i omklædningen nu her, og det er den klassiske, hvor vi må ses på mandag og se hinanden i øjnene og sige de ting, der går galt, for vi kan ikke være det her bekendt, siger venstreback Mattias Thynell efter kampen.

Det var ellers en af KIF's bedste chancer for at hive point i slutningen af denne sæson. Fem ud af holdets næste seks kampe er mod hold, der i øjeblikket ligger i ligaens top seks, så KIF skal virkelig oppe sig, hvis holdet vil gøre sig forventninger om at vinde nogle af de kampe. Mattias Thynell ærgrer sig over dagens præstation, da han mener, at holdet ellers havde vist gode tendenser på det seneste.

- Sådan som vi har haft det i januar og de to tidligere kampe også, har vi haft en god følelse af, at vi bevægede os fremad. Og efter sådan en kamp som i dag føles det som om, vi har taget ti skridt tilbage igen. Vi skal tilbage til de gode ting, vi faktisk har vist i de seneste kampe. Jeg kan ikke genkende os i dag, og det er lidt det, vi må snakke om. Vi skal jo gøre de ting, vi har snakket om. Vi gør det totalt modsatte af de ting, vi har snakket om, og det er pinligt. Vi må bare tilbage til det på mandag igen. Vi har to dage her, hvor vi nok allesammen skal kigge os selv i spejlet i to dage. Der er noget, som vi alle sammen kan gøre bedre, siger Mattias Thynell, der havde tre mål og fem assist mod Mors-Thy Håndbold.

Efter 20 kampe ligger KIF på en 12. plads i stillingen med 10 point. Lige bag dem ligger Lemvig-Thyborøn med 10 point, og tre point bag dem ligger Nordsjælland Håndbold, som KIF skal møde den 16. marts i sæsonens andensidste kamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce