x
Annonce
KIF Kolding

KIF-træner efter uafgjort: Det var et stort skridt frem i alle faser

KIF-forsvaret fik lukket emget bedre af mod Ribe-Esbjerg end mod Mors-Thy for en uge siden. Det var et point. Foto: André Thorup
KIF Kolding-træner Ulf Sivertsson stillede sig tilfreds med det ene point mod Ribe-Esbjerg, selv om KIF havde ført med seks mål i første halvleg.

KIF KOLDING: Cheftræner Ulf Sivertsson var godt tilfreds med det ene point efter 26-26 ude mod Ribe-Esbjerg.

For KIF Kolding var det en klar oprejsning efter blamagen og kæmpenederlaget hjemme mod Mors-Thy sidste fredag.

- Vi spillede fantastisk i de første 20 minutter. Da de ændrede forsvaret fik vi lidt flere problemer, sagde Sivertsson, der så sit hold formøble en føring på seks mål i de sidste 10 minutter inden pausen.

Til slut kunne KIF have mistet alt, da Ribe-Esbjerg havde 25 sekunder til at sætte det sidste angreb op.

- De kunne også have scoret til sidst. Et point var rigtig fint. Det her var et stort, stort skridt fremad i alle faser, selv om vi laver lidt for mange fejl i nogle perioder.

KIF-træneren glædede sig over, at forsvaret fremstod helt anderledes stabilt end for en uge siden.

- Vi har selvfølgelig snakket om den kamp og set på klip, hvordan vi vil agere og ikke agere, og det gav resultat. Det har været hårdt arbejde for alle i denne uge. Det er sådan her vi vil vise os, og vi stod op for hinanden og spillede godt forsvar, mente han.

Lemvig fik også et enkelt point hjemme mod Skanderborg og er lige som KIF på 11 point, mens Nordsjælland tabte ude mod Mors-Thy og nu er fire point efter med fem kampe tilbage.

- I dag så vi ikke resultaterne før efter kampen. Det er svært, men for os skal vi kun fokusere på vores kampe, sagde Sivertsson.

- Kan vi spille sådan her, har vi også muligheder mod Skjern i næste uge. Der kommer svære kampe, men vi tager en kamp ad gangen. Vi kan ikke gøre andet, sagde han.

KIF-topscorer Andreas Flodman udgik med en skade i anden halvleg, men Ulf Sivertsson vurderer det ikke som en alvorlig skade.

- Han har haft krampe tidligere, og jeg håber, det bare var det og ikke en fiber i læggen, men jeg ved det ikke. Jeg håber ikke, det er alvorligt, lød det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce