Annonce
KIF Kolding

KIF-træner: Vi må ikke tabe sådan

Fredrik Gustavsson, Jens Svane og de øvrige KIF'ere skal rejse sig inden på fredag mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Claus Thorsted
KIF-træner Ulf Sivertsson erkendte, at nederlaget på 13 mål mod SønderjyskE var uacceptabelt
Annonce

REAKTIONER: Ikke så meget at diskutere. Ganske enkelt.

KIF Kolding-træner Ulf Sivertsson erkendte blankt, at nederlaget på 23-36 mod SønderjyskE var uacceptabelt. Efter pausestillingen 20-15 til sønderjyderne faldt KIF helt sammen, da spillet skulle forceres.

- Vi var nødt til at indhente seks-syv mål, så vi blev nødt til at forsøge at spille syv mod seks. Vi brænder de muligheder, vi får, og så laver vi alt for mange tekniske fejl. Det holder ikke. Vi er ikke kølige nok til at slå bolden i jorden og begynde forfra. Vi blev stressede af deres tempo og deres publikum. Vi løb ikke rigtigt hjem i anden halvleg, og derfor blev det 13 mål. Det er jo ikke acceptabelt, sagde Sivertsson.

- Siden spillede det ind, at vi blev trætte. Vi har jo ikke så mange spillere, og vi manglede nogle spillere. Så laver man flere fejl, sagde han.

Forsvarsstyrmand Olafur Gustafsson er stadig tre-fire uger fra et comeback, og Martin Mauer Larsens situation er uvis på grund af ryggen. Benjamin Pedersen har problemer med skulderen, og Arni Bragi Eyjolfsson har ligeledes skulderproblemer.

- At vi taber kampen, kan ske, men vi må ikke tabe sådan. Vi taber med 13 mål og falder igennem i det sidste kvarter eller 20 minutter. Det må ikke ske, sagde Sivertsson, som også roste SønderjyskE.

- De spillede også en rigtig god kamp. De vekslede mellem seks bagspillere, der alle gjorde det rigtig godt, mente han.

Allerede på fredag venter en uhyggelig vigtig hjemmekamp mod Lemvig-Thyborøn. En af den slags kampe, der skal vindes, hvis ikke KIF skal igennem en ny ulidelig kamp i bunden af ligaen.

- Vi snakkede lige om, at det er en vigtig kamp, og man skal gå hjem og tænke igennem, hvad man kan gøre bedre. Så skal vi samle holdet op igen og lade op til den kamp. Det er det eneste, vi kan gøre, sagde træner Sivertsson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Esbjerg

Hverdagen

Annonce