Annonce
Rejser

Kig med i Sagnlandet Lejre: Udsmykning af vikingekonges hal går i gang

Døren ind til tronsalen er tre meter høj og dekoreret med træudskæringer. Foto: Sagnlandet
I sommerferien går billedskæreren og sølv- og guldsmeden i gang med udsmykningsarbejdet i den nybyggede kongehal i Sagnlandet Lejre, og besøgende får lov til at kigge med.

Den rejser sig over landskabet. Højt mod himlen og med skibets form, men langt større end noget sejlende skib, og større end noget hus nogensinde set.

Skjoldungernes kongehal er imponerende og skræmmende magtfuld.

Synet af Kongehallen må have overvældet de besøgende dengang for 1300 år siden i slutningen af jernalderen og begyndelsen af vikingetiden. Dengang landet - nok Sjælland - havde forvandlet sig til et stærkt kongedømme.

Resterne af den store kongehal blev opdaget et par kilometer væk i Gammel Lejre i 2009. Den var langt større end de haller, der tidligere var fundet, og som i mere end en snes år havde givet Sagnlandet Lejre, det historisk-arkæologiske forskning- og formidlingscenter nær Roskilde, drømme om at genskabe en sådan hal i centret.

Det nye fund af en langt større og mere imponerende kongehal satte skub i drømmen - og med støtte fra Augustinus- og A.P. Møller-fondene blev den i 2015 til virkelighed. I lidt over to år blev der regnet og tegnet. Grundplanen havde man fra arkæologernes udgravninger, og med den og eksperters og arkitekters hjælp kunne byggeriet gå i gang.

Den færdige kongehal bliver en autentisk helhedsoplevelse, men byggeriet har krævet moderne hjælpemidler som for eksempel en kran, både for at sikre hallens holdbarhed og for at skåne håndværkernes rygge. Arbejdstilsynet ville aldrig give tilladelse til andet i et byggeri af de dimensioner.

For halvandet år siden blev fundamentet støbt. Ja, en tilsnigelse, men det sikrer både de bærende stolper og hele bygningen en længere levetid og giver samtidig mulighed for at lægge gulvvarme, så hallen også kan benyttes i vinterhalvåret. Betongulvet bliver naturligvis dækket, så det ikke kan ses. Der er også lagt el ind, godt skjult. Lokalet skal kunne oplyses under rengøring, siger reglerne.

Nu er kongehallens ydervægge rejst og taget lagt på den 61 meter lange, 12 meter brede og 10 meter høje kongehal, og håndværkerne kan gå i gang med de indvendige vægge, gulve og de op til tre meter høje døre samt hele udsmykningsarbejdet i tronsalen, i modtagerummet og indgangen. Og Sagnlandet har netop fået tilladelse til at åbne for publikum i den forbindelse.

Frem til den 10. august er der derfor en enestående mulighed for at opleve, hvordan billedskæreren forvandler de forskårne dekorationer til vikingekunst, og hvordan sølv- og guldsmeden genskaber nogle af de skatte, som arkæologerne har fundet.

Kongehallen er efter planen helt færdig til næste år, hvor der bliver officiel indvielse i foråret eller den tidlige sommer.

Annonce

Sagnlandet Lejre

Åbent alle dage klokken 10-17 indtil 11. august.

Fra 12. august til 22. september åbent i samme tidsrum, men lukket mandag.

Billet gælder til lige så mange besøg, man har lyst til, året ud.

Voksen: 165 kroner (10 kroner i rabat ved online-køb).

3-11-årige: 105 kroner (5 kroner i rabat ved online-køb).

Studerende med studiekort til universitet eller lignende: 105 kroner.

Se mere på www.sagnlandet.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce