Annonce
Trekantområdet

Kig med ned i brønden: Trefors ansatte tager vandprøver og knokler for at finde årsag til kogepåbud

Planlægningsingeniør med speciale i vandkvalitet Charlotte Vesterlund er kravlet ned i brønden i krydset Vesterbrogade/Indre Ringvej for at tage tre vandprøver. Prøverne bliver sendt til analyse i dag. Foto: Ludvig Dittmann.
Der tages tre vandprøver hvert sted, som sendes til et laboratorium i Vejen. Der går 18 timer, før der er svar.
Annonce

Fredericia: Forsigtigt kravler Charlotte Vesterlund ned ad stigen, som er placeret i brønden ved krydset Vesterbrogade/Indre Ringvej.

Hun er forsvarligt hægtet fast i en sele, som sørger for, sikkerheden er på plads. Charlotte Vesterlund er planlægningsingeniør med vandkvalitet som speciale og ansat hos Trefor. Sammen med sin kollega servicetekniker Thomas Tygesen har hun siden lørdag morgen været rundt forskellige steder i Fredericia for at tage vandprøver.

Natten til lørdag meddelte Trefor, at der er vandet fra Kongsted Vandværk overskrider grænseværdierne for coli-bakterier, så derfor anbefaler Trefor, at cirka 10.000 husstande i Fredericia koger sit drikkevand.

Fredag aften var Thomas Tygesen ude ved Kongsted Vandværk for at lukke det ned og tage vandprøver. Lørdag står den på prøvetagning i ledningsnettet forskellige steder i byen.

- Vi kommer op på 46 vandprøver i dag og gør det samme i morgen. Det tager 18 timer, fra vi sender prøverne ind til laboratoriet hos Eurofins Miljø i Vejen, til vi får svar, fortæller Charlotte Vesterlund.

Annonce

Tager tre prøver hvert sted

Thomas Tygesen åbner brønden og stiller udstyret klar, og Charlotte Vesterlund kravler ned i brønden for at tage tre prøver. Årsagen til, der skal tages tre, er statistik. Hvis en prøve bliver forurenet under prøvetagningen, har man noget at sammenligne med.


Jeg lader vandet løbe i fem minutter fra prøvehanen, så alle bakterier er ude, inden prøven skal tages.

Charlotte Vesterlund



Det er ikke bare lige at tage en vandprøve. For at sikre kvaliteten skal det foregå på en bestemt måde. Det er vigtigt at forsøge at holde eventuelle bakterier fra omgivelserne væk fra prøvetagningen.

- Jeg lader vandet løbe i fem minutter fra prøvehanen, så alle bakterier er ude, inden prøven skal tages, fortæller Charlotte Vesterlund.

Desuden bliver der taget temperatur af vandet. Det er 14 grader i dag. Hun spritter også sine hænder af, inden de tre prøver bliver taget og hejst op ad brønden igen.

Det tager ikke mange minutter at tage selve vandprøverne. Forberedelserne tager længst tid. Her hjælper servicetekniker Thomas Tygesen planlægningsingeniør Charlotte Vesterlund med at få sikkerhedsselen hægtet fast, inden hun kravler ned i brønden ad stigen. Foto: Ludvig Dittmann

I dag når makkerparret at tage prøver fra 12 forskellige steder i byen. De har blandt andet været i en brønd ved Trinitatis Kirke og skal videre til Sandal fra brønden i krydset Vesterbrogade/Indre Ringvej.

Annonce

Tager sjældent prøver i brøndene

Under normale omstændigheder bliver der ikke taget prøver i brøndene i ledningsnettet, men det er nødvendigt i en situation, hvor en prøve fra et vandværk viser overskridelse af grænseværdierne i en sådan grad, at kunderne skal koge drikkevandet, inden de bruger det.

- Vi har taget prøver de steder, der pumper vand i zonen med kogepåbud, og nu er vi rundt i zonen for at tage prøver, fortæller Charlotte Vesterlund.

De tre vandprøver bliver hejst op og skal samme dag sendes til laboratoriet i Vejen. Foto: Ludvig Dittmann

Kogeanbefalingen gælder kun de brugere, der er kunder hos Trefor. Forsyningsvirksomheden har ikke oplevet at skulle melde en anbefaling om at koge drikkevandet inden brug ud til sine kunder siden 2003, før man i sidste uge måtte bede kunderne i Kolding Syd om at koge vandet. Og nu er det også sket i Fredericia.

Trefors ansatte knokler derfor med at få taget nye prøver for så hurtigt som muligt at kunne myndighederne grundlag for at hæve anbefalingen om at koge vandet. Men realistisk set bliver der nok tidligst i løbet af søndag, sagde vandforsyningschef i Trefor Lars Skjerning lørdag morgen til Fredericia Dagblad.

Vandet får lov at løbe i fem minutter ud af prøvehanen, før prøverne bliver taget. Foto: Ludvig Dittmann
Trefors ansatte er rundt hele dagen for at tage vandprøver i ledningsnettet for at prøve at finde svar på, hvordan overskridelserne af grænseværdierne er opstået, og hvornår kogeanbefalingerne kan droppes. Foto: Ludvig Dittmann
Kogeanbefalingerne bliver tidligst ophævet i løbet af søndag, er meldingen fra Trefor. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce