Annonce
Indland

Kig op: 200 storke flyver over Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Antallet af storke, der i år flyver sydpå over det østlige Danmark, er det største i nyere tid.

Snart vil op mod 200 storke lette fra deres reder i Skåne og flyve over Danmark på deres vej mod sydens varme. Står man det rette sted, vil man kunne se den store flok flyve forbi. Det skriver hjemmesiden Storkene.dk.

De kommer til at flyve over det østlige Danmark, men det er svært at forudse, præcis hvilken rute fuglene tager, og præcis hvornår de vælger at lette.

- Storke er ikke meget for at flyve over vand, så når de flyver sydpå, tager de ofte over Sjælland. Nogle gange flyver de over Øresundsbroen og andre gange over det sydlige Lolland, siger Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk.

Det kan også være, at storkene flyver over Bornholm. Hvis de gør, vil de med al sandsynlighed lande på øen nogle dage for at tage et hvil på den lange rejse. Flyver de over Sjælland eller Lolland, er der også mulighed for, at de lander.

Antallet af storke, der i år trækker over Danmark, er det største i nyere tid. Det skyldes primært de klimaforandringer, de europæiske kontinent har oplevet, men også vellykkede storkeprojekter i Sverige.

- Storkene har hurtigt fundet ud af, at de ikke behøver at trække så langt i dag, og mange storke trækker nu fra det nordlige Europa til Frankrig. Så de har absolut haft gavn af klimaforandringerne, siger Jess Frederiksen.

Antallet af storke, der bosætter sig i Danmark, er gået frem de seneste år. Mens der i 2008 var nul ynglende par, er der i dag tre.

Der er ifølge formanden for Storkene.dk gode muligheder for, at det tal bliver højere i løbet af de næste par år. Det næste storkepar skal dog ikke findes blandt de 200.

- Dem, der flyver nu, er ikke nogen, der bliver. Men dem, der flyver tilbage til foråret, vil have mulighed for at slå sig ned og yngle, siger formanden for Storkene.dk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce