Annonce
Udland

Kilde: Frankrig vil udvise 231 religiøse ekstremister efter lærerdrab

Charles Platiau/Reuters
231 udlændinge, der er på fransk politis liste over mulige religiøse ekstremister, skal udvises, siger kilde.

Efter fredagens drab på en lærer, der blev slået ihjel af en 18-årig formodet islamist udenfor Paris, gør Frankrigs indenrigsminister klar til at udvise 231 udenlandske statsborgere.

De står alle opført på myndighedernes liste over personer, der formodes at have ekstremistiske religiøse holdninger.

Det siger en kilde i den franske politiunion til nyhedsbureauet Reuters.

Det var ikke umiddelbart muligt for Reuters at få bekræftet oplysningen fra Frankrigs indenrigsministerium.

Forinden havde den franske radio Europe 1 erfaret, at indenrigsminister Gérald Darmanin gør klar til en udvisning af mulige ekstremister.

Han skal på et møde søndag eftermiddag have bedt landets politikommissærer om at beordre udvisningerne, siger både Reuters' og Europe 1's kilder.

Frankrig definerer ekstremister som "folk der er engageret i en radikaliseringsproces og kan tænkes at ville rejse udenlands for at slutte sig til terrorgrupper eller tage del i terroraktiviteter", skriver Reuters.

Præsident Emmanuel Macrons regering har været under pres fra partier på højrefløjen. De ønsker en skrappere kurs over for udlændinge, der menes at kunne udgøre en trussel.

Af de 231 mistænkte sidder 180 i fængsel på nuværende tidspunkt. De øvrige 51 ventes at blive anholdt i de kommende timer, oplyser kilden i politiunionen.

Darmanin skal også have bedt sine embedsmænd om at skærpe kontrollen med personer, der søger asyl i Frankrig, tilføjer kilden.

Den 18-årige formodede islamist, der skar halsen over på en historielærer udenfor en fransk skole fredag eftermiddag, var tjetjensk muslim. Han havde flygtningestatus i Frankrig.

Præsident Macron mødtes søndag til hastemøde med ministre for at drøfte sikkerheden efter drabet, der har rystet Frankrig.

/ritzau/Reuters

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Drabstiltalt kvinde stak 62-årig seks gange: Jeg frygtede for mit liv

Varde For abonnenter

Skovejer rystet: Skovsvin slipper for straf, da han er tidligere dømt

Kolding

Ny uddeler er SuperBrugsens fjerde på fire år: Nu skal der lidt ro på

Sønderborg

Tiny house-udfordringer vækker debat: Der skal være plads til at hoppe lidt af hamsterhjulet i Sønderborg Kommune

Vejen

Mangler mange dagplejere: - Det kan blive en ærgerlig situation for forældrene, hvis de skal køre langt for at aflevere deres børn

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Danmark For abonnenter

Emil møder vælgerne på gaden i Berlin  efter tysk valggyser: - Jeg forventer ingen forandring

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Nu er der ikke kun mangel på medarbejdere: Leveringstid på nye biler og trailere tredoblet - og tæt på umuligt at leje eller købe brugt

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Haderslev For abonnenter

Bestyrelsen afskediger forstanderen på Gram Højskole - der er uenighed om retningen

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Haderslev

Husker du køen: På lørdag er det 30 år siden, at Skallebæk åbnede bageri på Teaterstien

Annonce