Annonce
Udland

Kilder: Israel og Islamisk Jihad indgår våbenhvile i Gaza

Anas Baba/Ritzau Scanpix
Efter de seneste dages optrappede angreb er parterne nået til enighed om en våbenhvile i Gaza, oplyser kilder.

Der skal være indgået en våbenhvile i Gazastriben efter de seneste dages optrappede angreb, der har dræbt 31 personer.

Det oplyser en højtstående egyptisk embedsmænd under betingelse af anonymitet til nyhedsbureauet AFP.

Våbenhvilen er indgået "som resultat af egyptisk mægling", siger den egyptiske embedsmand.

En anonym kilde fra den militante gruppe Islamisk Jihad bekræfter meldingen.

Våbenhvilen skal være trådt i kraft klokken 04.30 torsdag dansk tid.

Aftalen er dog ikke bekræftet af de israelske myndigheder.

Fra israelsk side lyder meldingen tidligt torsdag morgen dansk tid, at der er et ophold i angrebene fra Gazastriben. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Stilhed vil blive besvaret med stilhed, siger Israels udenrigsminister, Israel Katz, til den lokale radiostation Army Radio.

- Israel vil ikke tøve med at angribe dem, der forsøger at angribe Israel.

Angrebene på tværs af grænsen mellem Israel og Gazastriben blev onsdag optrappet for anden dag i træk, efter at Israel tirsdag havde dræbt en militant leder fra gruppen Islamisk Jihad.

Drabet på Baha Abu al-Atta affødte stærke reaktioner fra palæstinensiske militante. Israel har siden registreret mindst 350 raketangreb fra Gaza.

Men angrebene er også gået den anden vej.

Senest har et luftangreb natten til torsdag dansk tid dræbt seks medlemmer af en palæstinensisk familie i Gazastriben.

Ud over de 31 dræbte er mindst 95 personer blevet såret i forbindelse med de seneste dages angreb. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er en af de værste optrapninger i konflikten mellem Israel og Gaza de seneste fem år.

Med våbenhvilen skal palæstinensiske militante have forpligtet sig til at sikre ro og opretholde freden i forbindelse med demonstrationer i Gaza.

Det skriver AFP på baggrund af informationer af den anonyme egyptiske embedsmand.

Ligeledes skal Israel stoppe sine angreb og sørge for, at våbenhvilen overholdes under palæstinensiske demonstrationer.

FN's udsendte til Israel, Nickolay Mladenov, skal onsdag være ankommet til den Egyptiske hovedstad, Kairo. Det oplyser lufthavnspersonale til AFP.

Her skal han angiveligt have deltaget i forhandlinger, der havde til formål at stoppe kampene.

FN og Egypten har også ved tidligere lejligheder stået for at forhandle våbenhviler mellem Israel og militante i Gazastriben.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Sport

Live: Wozniacki skal på banen i karrierens sidste turnering - følg med her

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];