Annonce
Udland

Kim Jong-un er kommet op på en væg i Det Hvide Hus

Kcna/Reuters
Et fotografi af Donald Trumps historiske møde med Nordkoreas Kim Jong-un er hængt op i præsidentboligen.

Det var et historisk øjeblik, da Donald Trump som den første amerikanske præsident i slutningen af juni trådte ind over grænsen til Nordkorea og trykkede hånd med landets leder, Kim Jong-un.

Nu er et fotografi af den skelsættende begivenhed kommet op at hænge på væggen i Det Hvide Hus. Nærmere bestemt i den del af bygningen, der kendes som West Wing, hvor blandt andet Det Ovale Værelse også er.

Billedet blev spottet mandag af en journalist fra det faste pressekorps i Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie The Hill.

På fotografiet kigger både Trump og Kim Jong-un ned, mens de står i den demilitariserede zone, som adskiller Nord- og Sydkorea.

Trump betegnede det ifølge ABC News som en "stor ære" at sætte fod på nordkoreansk jord.

For nylig fortalte Trump, at den nordkoreanske leder var "meget glad for at se mig".

Mødet, der var det tredje mellem de to, blev aftalt med kort varsel og varede under en time.

Under et topmøde i G20-gruppen i Japan fik Trump den indskydelse, at han ville forsøge at arrangere et kort møde op med Kim Jong-un, når han nu var på de kanter.

- Det bliver meget kort. Faktisk bare et håndtryk, men det er okay. Et håndtryk betyder meget, forklarede Trump ifølge flere medier.

Trump forsøger at overtale Nordkorea til at indstille landets atomprogram og gøre Den Koreanske Halvø fri for atomvåben.

Hans første møde med Kim Jong-un fandt sted i Singapore i juni 2018. Også det blev udråbt som historisk, da det var første gang en siddende amerikanske præsident sad over for en leder af Nordkorea.

I februar i år var Hanoi i Vietnam vært for det andet møde mellem de to statsledere.

Ud over billedet fra Nordkorea er der kommet yderligere tre nye op i Det Hvide Hus.

Et er fra Trumps statsbesøg i Storbritannien i juni, hvor han ses sammen med dronning Elizabeth og prins Charles ved en mindehøjtidelighed for 75-årsdagen for de allieredes invasion i Nordfrankrig.

Et andet viser Trump sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mens Trump på det fjerde ses sammen med soldater i zonen mellem Nord- og Sydkorea.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Sønderborg

Ugen i billeder: Så du det?

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];