Annonce
forside

Kim Kabelka håber at komme til at slås for børnene

"Børn har det bedst i familier - helst deres egen", står der på væggen på kontoret på Vernsgaard, hvor Kim Kabelka arbejder. Foto: Lars Fahrendorff

Kim Kabelka, 43 år, er kandidat til byrådet for Socialdemokratiet. Han vil i byrådet for at arbejde for børnenes vilkår i kommunen.

Mor og far er i fitnesscenter eller arbejder over, mens deres børn er overladt til iPads og computere. I børnehaven er der for få voksne til at tage sig af barnet, det får ingen omsorg, og i vuggestuen er en pædagog alene med 12 små børn indtil mor og far har fri fra arbejde.

"Kan vi ikke gøre det lidt bedre", som en socialdemokratisk statsminister engang sagde i sin nytårstale.

Kim Kabelka, 43 år og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet, siger jo. Hans hjerte banker for de børn, der ikke får chancen for at udvikle sig som hele mennesker, fordi mor og far, pædagoger og lærere aldrig havde tid til at se dem. Og måske bliver regningen meget større på længere sigt, hvis vi ikke investerer i flere varmehænder til vores børn nu.

Kim Kabelka, 43 år og bosat i Starup, uddannet smed og siden lærer. Men i dag arbejder han som forstander for den selvejende institution Vernsgaard i Starup, hvor de blandt andet laver forældrekompetence-undersøgelser for kommunerne, dog ikke Haderslev.

- Det er jo et symptom på, at noget er galt i vores måde at indrette hverdagen på, når så mange børn får angst eller får en bogstavkombination hæftet på ryggen. Og jeg begriber ikke, at man ikke forstår, at hvis vi ikke gør noget ved det, mens børnene er små, så bliver det til store regninger for samfundet, når de bliver større, udgifter til anbringelser på institutioner og den slags, siger Kim Kabelka.

Han påpeger, at Haderslev Kommune igen har en overskridelse på det specialiserede børneområde på 16 millioner kroner på budget 2017.

Kim Kabelka hævder, at hver eneste skoleklasse i Haderslev er underfinansieret med 100.000 kroner om året i forhold til, hvad andre kommuner bruger på skolerne - for at nævne et eksempel. Der mangler hænder her og nu for at kunne investere bedre i vores fælles fremtidsressource: Vores børn.

- Derfor er jeg også stolt over, at jeg helt konkret har været med til at sætte fingeraftryk på det budgetforslag, som vi (Socialdemokraterne, red) er kommet med, siger Kim Kabelka.

Kabelka er udmærket klar over, at det ikke bare er et spørgsmål om at sende flere penge efter lærere og pædagoger. Forældre har det måske største ansvar, nemlig at prioritere samvær med deres børn og prioritere deres valg.

- Jeg tror, at vi som forældre skal være bedre til at træffe klare valg. Vi bliver præsenteret for meget markedsføring af forskellige livsstile. I dag vil vi det hele - være i god form, lave nyt nordisk køkken til aftensmaden og have succes på jobbet. Men vi kan ikke det hele. I hvert fald bliver vores børn taberne, hvis vi tror, at vi kan det hele. Alligevel render vi rundt med dårlig samvittighed, når vi ikke kan nå det samme som andre, mener Kim Kabelka.

Han lægger heller ikke skjul på, at han ikke er nogen fan af den lange skoledag, som kom med skolereformen.

- Vi siger, at vi har 37 timers arbejdsuge i Danmark. Børn i 7. klasse går i skole 35 timer om ugen. Derudover går de ofte til to slags sport og skal lave lektier. Ja, du kan nok høre, hvad jeg synes om de lange skoledage, lyder det fra Kim Kabelka.

Kabelka er gift og har selv tre børn på 9, 12 og 17 år.

Annonce
Kim Kabelka bor med sin familie på familieinstitutionen Vernsgaard. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce