Annonce
forside

Kim Kabelka håber at komme til at slås for børnene

"Børn har det bedst i familier - helst deres egen", står der på væggen på kontoret på Vernsgaard, hvor Kim Kabelka arbejder. Foto: Lars Fahrendorff

Kim Kabelka, 43 år, er kandidat til byrådet for Socialdemokratiet. Han vil i byrådet for at arbejde for børnenes vilkår i kommunen.

Mor og far er i fitnesscenter eller arbejder over, mens deres børn er overladt til iPads og computere. I børnehaven er der for få voksne til at tage sig af barnet, det får ingen omsorg, og i vuggestuen er en pædagog alene med 12 små børn indtil mor og far har fri fra arbejde.

"Kan vi ikke gøre det lidt bedre", som en socialdemokratisk statsminister engang sagde i sin nytårstale.

Kim Kabelka, 43 år og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet, siger jo. Hans hjerte banker for de børn, der ikke får chancen for at udvikle sig som hele mennesker, fordi mor og far, pædagoger og lærere aldrig havde tid til at se dem. Og måske bliver regningen meget større på længere sigt, hvis vi ikke investerer i flere varmehænder til vores børn nu.

Kim Kabelka, 43 år og bosat i Starup, uddannet smed og siden lærer. Men i dag arbejder han som forstander for den selvejende institution Vernsgaard i Starup, hvor de blandt andet laver forældrekompetence-undersøgelser for kommunerne, dog ikke Haderslev.

- Det er jo et symptom på, at noget er galt i vores måde at indrette hverdagen på, når så mange børn får angst eller får en bogstavkombination hæftet på ryggen. Og jeg begriber ikke, at man ikke forstår, at hvis vi ikke gør noget ved det, mens børnene er små, så bliver det til store regninger for samfundet, når de bliver større, udgifter til anbringelser på institutioner og den slags, siger Kim Kabelka.

Han påpeger, at Haderslev Kommune igen har en overskridelse på det specialiserede børneområde på 16 millioner kroner på budget 2017.

Kim Kabelka hævder, at hver eneste skoleklasse i Haderslev er underfinansieret med 100.000 kroner om året i forhold til, hvad andre kommuner bruger på skolerne - for at nævne et eksempel. Der mangler hænder her og nu for at kunne investere bedre i vores fælles fremtidsressource: Vores børn.

- Derfor er jeg også stolt over, at jeg helt konkret har været med til at sætte fingeraftryk på det budgetforslag, som vi (Socialdemokraterne, red) er kommet med, siger Kim Kabelka.

Kabelka er udmærket klar over, at det ikke bare er et spørgsmål om at sende flere penge efter lærere og pædagoger. Forældre har det måske største ansvar, nemlig at prioritere samvær med deres børn og prioritere deres valg.

- Jeg tror, at vi som forældre skal være bedre til at træffe klare valg. Vi bliver præsenteret for meget markedsføring af forskellige livsstile. I dag vil vi det hele - være i god form, lave nyt nordisk køkken til aftensmaden og have succes på jobbet. Men vi kan ikke det hele. I hvert fald bliver vores børn taberne, hvis vi tror, at vi kan det hele. Alligevel render vi rundt med dårlig samvittighed, når vi ikke kan nå det samme som andre, mener Kim Kabelka.

Han lægger heller ikke skjul på, at han ikke er nogen fan af den lange skoledag, som kom med skolereformen.

- Vi siger, at vi har 37 timers arbejdsuge i Danmark. Børn i 7. klasse går i skole 35 timer om ugen. Derudover går de ofte til to slags sport og skal lave lektier. Ja, du kan nok høre, hvad jeg synes om de lange skoledage, lyder det fra Kim Kabelka.

Kabelka er gift og har selv tre børn på 9, 12 og 17 år.

Annonce
Kim Kabelka bor med sin familie på familieinstitutionen Vernsgaard. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Flyvestation Skrydstrup og kaserner kan huse coronasmittede

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Annonce