Annonce
Varde

Kim Larsen blev skelsættende for udviklingen af Owen Luft

På 30 år er Owen Luft Kånsert gået fra at være et sted for lokale bands til en festival, der trækker de største navne til Vestjylland.

Nordenskov: Det begyndte med en blokvogn, melodigrandprix og lokale orkestre til den første Owen Luft Kånsert i 1990 - i år er det 30. gang, musikken spiller i Nordenskov.

Henrik Pedersen, der hele sit liv har boet i byen, var med til at starte det hele. Han fortæller, at 1996 blev et skelsættende år for udviklingen mod det, Owen Luft er i dag.

- Fire uger før fik vi tilbudt Kim Larsen, så vi holdt vores egen Owen Luft, og så holdt vi Kim Larsen koncert. Her fik vi blod på tanden til mere, for vi så, at vi kunne samle nogle folk i Nordenskov, siger Henrik Pedersen.

I 1997 og 1998 var koncerten en kombination af mere kendte navne og de lokale, mens 1999 blev det første år uden den lokale musik. Her kom Smokie og Powl på plakaten.

Annonce

Owen Luft Kånsert 2019

Nephew

Suspekt

TV-2

GNAGS

Lars Lilholt Band

Johnny Deluxe


Birthe Kjær & Feel Good Band

Udsolgt siden 2003

I år 2000 kom der flere store navne på scenen, som man kender det i dag.

- I 2000 blev det stort, det var der, vi begyndte at få hjælp fra Agerbæk, siger Henrik Pedersen og fortæller, at 2003 var det første år, der var udsolgt, og det har der været lige siden.

Siden Agerbæk hjalp til første gang, er det de to lokale sportsforeninger, Agerbæk SF og Nordenskov Ungdoms- og Idrætsforening, der står bag Owen Luft Kånsert. Formanden gennem mange år er Henrik Pedersens storebror Hans Jørgen Pedersen, der bor i Agerbæk.

- Vi kan ikke gøre det her uden de frivillige. Overskuddet giver mange gode ting til vores børn og vores foreninger, siger Henrik Pedersen, der inden længe begynder at bygge pladsen op sammen med de frivillige, så den bliver klar til årets koncert lørdag den 22. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce