Annonce
Kultur

Kim Larsen-manager optræder på Gazzværket

Aabenraa: Jørn "Ørn" Jeppesen, der som kunstner bare går under navnet Jeppesen, har i mange år været en del af musikbranchen som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. Mest kendt er han for sine 20 år som manager for Kim Larsen, ligesom han også i en årrække var menig musiker i Kjukken.

Tilbage i august debuterede han som solist med albummet "Odense Banegård", og hans efterfølgende turné bringer ham nu til Aabenraa. 31. januar optræder han på Gazzværket, fortæller spillestedet i en pressemeddelelse, hvor det også oplyses, at Jeppesen ikke kommer helt alene: Han har to af sine gamle kammerater fra Kjukken-tiden med, nemlig Jesper Haugaard på bas og Jens Langhorn på trommer. Derudover spiller Mikkel Grue guitar og Lars Andreasen keys.

Ud over egne numre spiller Jeppesen også et par numre fra Kim Larsens sidste album, "Sange Fra Første Sal". Et album, som Hjalmer Larsen og Jørn Jeppesen indspillede sammen med Larsen over foråret/sommeren 2018 og udgav posthumt i marts 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

60 boder venter i Kvaglund

Annonce