Annonce
Indland

Kina ånder USA i nakken med succesfuld Mars-landing

Den seneste succesfulde landing fandt sted i februar. Her lykkedes det den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, at lande rumkøretøjet "Perseverance", som har taget dette billede af Den Røde Planet. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Selv om Kina er en ny rumnation, har de sat turbo på udviklingen og haler ind på Vesten, siger DTU-ingeniør.

Natten til lørdag landede Kina som den tredje nation i verden et køretøj på Mars, og det vidner om, at landet arbejder på at indhente USA og Vesten i rumkapløbet.

Det vurderer ingeniør Morten Garly Andersen, som er kommunikationsansvarlig og chefkonsulent ved DTU Space.

- Kina haler ind på USA, og de vil gerne vise, at alt det, USA kan i rummet, kan Kina også.

- Kineserne kan meget teknologisk, men der er nogle ting, de ikke har udviklet endnu. De er dog ved at være der, og de haler ind på Vesten, siger han.

Det er Kinas første selvstændige Mars-mission.

Rumfartøjet "Tianwen-1" gik i kredsløb om Mars i midten af februar.

Med om bord har den en 240 kilo tung rover - et køretøj designet til at kunne køre på Mars' overflade - ved navn "Zhurong".

Morten Garly Andersen kalder det en stor rumteknologisk bedrift, for det er svært at lande et køretøj på Mars. Det skyldes blandt andet, at planeten befinder sig omkring 320 millioner kilometer væk.

- USA landede allerede Viking 1 og 2 i 70'erne. Så USA er nummer ét, fordi de har landet en række køretøjer deroppe med succes, men kineserne har gjort dem kunsten efter.

Han mener, at det vidner om, at Kina er godt med i rumkapløbet, selv om det er en relativt ny rumnation.

- De fik i 00'erne den første kineser i rummet, mens USA og russerne havde folk i rummet i 60'erne. Så Kina er kommet sent ind i rumkapløbet, men de har til gengæld sat turbo på udviklingen for at indhente det tabte, siger han.

Af større bedrifter nævner han blandt andet Kinas succes med at lande på den side af Månen, som vender væk fra Jorden, i 2019.

Sidste år hentede kineserne som de første i 40 år materiale til Jorden fra Månen.

Morten Garly Andersen vurderer, at Kina fremover vil fortsætte med at presse på.

- De vil for eksempel udforske Månen, for de vil vise, hvad de kan rumteknologisk.

- Desuden kan man udvide sjældne metaller på Månen, som blandt andet indgår i mobiltelefoner. Det er ved at være en mangelvare her, så man arbejder på, om man kan hente det fra Månen, forklarer han.

Tidligere på året indgik Kina og Rusland en samarbejdsaftale om at bygge en rumstation på Månen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce