Annonce
Udland

Kina: FN's menneskerettighedschef tager parti i Hongkong-strid

Cristian Hernandez/Ritzau Scanpix
USA's efterretningsvæsen har orienteret præsident Trump om, at Kina har rykket soldater til Hongkongs grænse.

Kina tog tirsdag afstand fra en erklæring fra FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, om politibrutalitet i Hongkong.

Kina beskyldte FN-repræsentanten for indblanding i Kinas interne anliggender.

- Det er et forkert signal at sende til voldelige kriminelle, hedder det i den kinesiske erklæring om en FN-udtalelse om urolighederne i den tidligere britiske kronkoloni.

Kinas mission ved FN i Genève siger, at demonstranter i Hongkong har ødelagt offentlig ejendom, lammet lufthavnen, blokeret offentlig transport og anvendte dødelige våben i "en tendens til terror".

Bachelet kritiserede ifølge en talsmand tirsdag politiet i Hongkong for at have affyret tåregaspatroner ind i lukkede områder med mange mennesker. Hun sagde også, at politiet ved flere lejligheder også har skudt direkte mod enkelte demonstranter, siger talsmanden.

- Det skaber en alvorlig risiko for død eller alvorlige kvæstelser, hedder det i udtalelsen fra Bachelet, som opfordrer myndighederne til at udvise mere tilbageholdenhed.

- Man risikerer virkelig en ond cirkel af stigende vold og spændinger, siger Bachelets talsmand, Rupert Colville.

Kina udtrykte støtte til Hong Kongs politiske leder, Carrie Lam, som har advaret om, at voldelige protester kan sætte en farlig kurs for Hongkong.

Præsident Donald Trump siger, at det amerikanske efterretningsvæsen har orienteret ham om, at Kina har rykket soldater tæt på grænsen til Hongkong.

Trump siger, at situationen i Hongkong er meget vanskelig, og han udtrykker håb om, at den udvikler sig godt for alle parter - og mod frihed - uden at nogen bliver såret eller dræbt.

Protesterne i Hongkong udgør en af de hidtil største udfordringer for Kinas magtfulde præsident, Xi Jinping.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce