Annonce
Indland

Kina-kender: Satiresag udstiller kultursammenstød

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kina-ambassades reaktion på satiretegning i Jyllands-posten er et spontant følelsesudbrud, siger lektor.

Den kinesiske ambassades fortørnelse over en satiretegning i Jyllands-Posten, hvor en tegner har udskiftet de fem gule stjerner på Kinas flag med coronavirusset, udstiller et sammenstød mellem kulturer.

Det vurderer Clemens Stubbe Østergaard, som beskæftiger sig med Kina og landets forhold til omverdenen som lektor emeritus på Aarhus Universitet.

- Vi er nok det mest uhøjtidelige land i verden, og mange andre kulturer er mere følsomme over for den slags ting, siger han.

Kinas ambassade kræver en undskyldning fra Jyllands-Posten, efter at avisen har udgivet tegningen.

Reaktionen er spontant og måske en smule uhensigtsmæssig, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Men man skal også forstå, at mange kinesere i Danmark har familie i landet, som er alvorligt presset.

- Det her rammer midt i det, der svarer til vores jul, nemlig det kinesiske nytår. Det har gjort folk oprevede og bange, og så gør man grin med det samtidig.

Han understreger, at det ikke er, fordi Kina nemt bliver fornærmet. Men i landets pressede situation skal der ikke meget til at udløse store følelser.

- Det er svært for os at visualisere eller forstå, hvor alvorligt det her er for nogle områder i Kina, og hvor meget det har sat landet på den anden ende.

- Det er et sammenstød mellem kulturer. Vi har også en grovere sans for humor end lande omkring os, og kommer man helt til Kina, er forskellen nok endnu større.

- Så reagerer man spontant og uhensigtsmæssigt. Havde man haft en uge til at tænke over det, kan det være, det var anderledes, men man reagerer følelsesmæssigt, når man er under pres, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, har afvist at give en undskyldning til kineserne.

Han siger til sin egen avis, at man ikke har villet nedgøre nogen, og at der må være tale om to forskellige former for kulturforståelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce