Annonce
Udland

Kina: USA kommer til at betale for politisk boykot af vinter-OL

USA kommer ikke til at sende officielle, politiske repræsentanter til vinter-OL i Beijing i februar. (Arkivfoto). Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix
USA's diplomatiske boykot af vinter-OL i Beijing baserer sig på løgne og rygter, lyder hård kritik fra Kina.

Det kommer til at have konsekvenser, at USA har valgt at gennemføre en diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing i februar.

Sådan lyder det tirsdag i hård kritik fra det kinesiske udenrigsministerium.

Udmeldingen kommer, efter at USA har meddelt, at man ikke vil sende officielle, politiske repræsentanter til vinter-OL i den kinesiske hovedstad.

Annonce

- Amerikanernes forsøg på at blande sig i vinter-OL i Beijing på baggrund af ideologiske fordomme, der er baseret på løgne og rygter, kommer kun til at udstille deres skumle hensigter, lyder det fra udenrigsministeriet.

- USA skal stoppe med at gøre sport politisk og stoppe sine ord og handlinger, der blander sig i og underminerer vinter-OL i Beijing.

Kina truer samtidig med et resolut modtræk og siger, at "USA kommer til at betale en pris for sine fejltagelser". Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA's boykot er kun på diplomatisk plan. Atleter vil stadig deltage.

Det Hvide Hus meddelte planerne om en boykot mandag.

- Præsident Bidens administration vil ikke sende nogen diplomatisk eller officiel repræsentation til vinter-OL i Beijing i 2022 på grund af det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang, samt andre krænkelser af menneskerettighederne, lød det mandag fra talskvinde for Det Hvide Hus Jen Psaki.

Xinjiang er den provins i Kina, hvor befolkningsgruppen uighurerne bor.

Uighurerne, der hovedsageligt er sunnimuslimer, er af Kina blevet beskyldt for at stå bag en terrorkampagne. Kina beskyldes for at stå bag massefængslinger, masseovervågning og undertrykkelse af gruppen.

USA er hidtil det eneste land, der har varslet en diplomatisk boykot af vinter-OL. Storbritannien siger tirsdag, at man "vil overveje det, når tiden er inde".

I Danmark støtter Venstre og Dansk Folkeparti en boykot, men regeringen har ikke svaret endnu, hvor den står i sagen.

Det er svært at vide, hvordan Kina vil reagere over for Danmark, men man bør gennemføre en boykot, mener DF.

- Kineserne bliver fornærmede over alt, så det kan man aldrig nogensinde være sikre på. Jeg synes, at det er på tide, at der bliver sagt fra i forhold til det kommunistiske Kina, siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF).

Vinter-OL i Beijing finder sted fra 4. til 20. februar.

/ritzau/AFP

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder For abonnenter

DF-lokalformand i ny kampagnevideo: - Tyskerne er kommet til magten i Tønder

Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sønderborg

Læser undrer sig: Hvor blev Kong Christian X's buste af?

Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Annonce