Annonce
Udland

Kinas leder: Coronavirus er som en dæmon vi må være efter

Pool/Reuters
Vi kan ikke lade denne dæmon gemme sig, siger præsident Xi Jinping om virus under et møde med WHO's leder.

Kinas præsident, Xi Jinping, siger tirsdag, at landet er midt i en alvorlig kamp mod en "dæmon" - det potentielt dødelige coronavirus.

Han lover, at regeringen vil være åben om sit arbejde for at inddæmme sygdommen. Det rapporterer de kinesiske medier.

- Epidemien er en dæmon, og vi kan ikke lade denne dæmon gemme sig, siger den kinesiske leder under et møde med lederen af FN's verdenssundhedsorganisation (WHO), Tedros Adhanom.

- Den kinesiske regering har hele tiden påtaget sig en åben, gennemsigtig og ansvarlig holdning til rettidig frigivelse af information om epidemien, både herhjemme og til udlandet.

Langt over 100 mennesker er døde i Kina af den nye sygdom. Den kan give en slags influenza og en lungebetændelse, som i nogle tilfælde koster patienter livet.

Den menes at være opstået i storbyen Wuhan blandt dyr. Med den egenskab, at den kan smitte mennesker.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce