Annonce
Udland

Kinas præsident: Situationen er alvorlig

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Myndigheder i Wuhan er i hast ved at bygge et felthospital, der skal tage sig af patienter med coronasmitte.

Udbruddet af coronavirus udgør en "alvorlig situation" for Kina, siger Kinas præsident, Xi Jinping, lørdag, mens sundhedsmyndigheder arbejder på højtryk for at prøve at hindre smitten i at brede sig.

41 mennesker er omkommet som følge af det nye virus, der har sendt de ansatte på hospitalerne på overarbejde i Wuhan-regionen. Det var her, at virusset udsprang fra.

De fleste af dødsofrene er mennesker, der i forvejen havde en lidelse eller var ramt af anden sygdom, har Kinas regering meddelt.

Myndighederne er i hast ved at opføre et ekstra felthospital til at tage sig af de mennesker, der er smittet med coronavirus.

Der er konstateret 1372 tilfælde af smitte, siger kinesiske myndigheder lørdag.

Selv om situationen er alvorlig, er Kinas præsident fortrøstningsfuld, siger han lørdag.

- Så længe vi har en urokkelig tillid, samarbejde, videnskabelig forebyggelse og behandling samt omhyggelige politikker, vil vi afgjort være i stand til at vinde kampen, siger Xi Jinping.

450 læger og andet sundhedspersonel fra det kinesiske militær er indsat for at hjælpe med at behandle de patienter, der kommer ind på hospitalerne i Wuhan.

Blandt de 450 er der læger, som har erfaring med at bekæmpe ebola og lungesygdommen sars. De ankom med et militærfly fredag aften.

Lørdag, som skulle have været en festdag, hvor kineserne fejrer det nye år, var der i stedet udpræget frustration og vrede blandt de patienter, der ventede på at blive tilset af en læge.

- Det tager mindst fem timer at komme til hos en læge, siger en kvinde, der ikke ønsker at oplyse sit navn.

En anden patient - en mand i 30'erne - fortæller, at han har ventet i to dage.

Indbyggerne i millionbyen og den omgivende Hubei-region har hamstret ansigtsmasker, handsker og desinficerende midler for at undgå smitte.

- Alle prøver bare at beskytte sig selv, siger en mand, der med en maske for munden og næsen venter i kø på et overfyldt apotek i Wuhan.

Virusset har vakt international bekymring, fordi den minder om lungesygdommen sars, der dukkede op i Kina i 2002.

Ud over Kina har omkring ti andre lande konstateret smitte inden for sine grænser. I Europa blev de første tre tilfælde bekræftet i Frankrig fredag.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce