Annonce
Indland

Kinesisk avis kritiserer Jyllands-Posten for satiretegning

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den kinesiske avis China Daily kritiserer Jyllands-Posten for tegning i leder. Men det danske folk får ros.

I en leder i den kinesiske avis China Daily bliver der rettet skarp kritik af Jyllands-Postens satiretegning af det kinesiske flag, hvor de fem gule stjerner er skiftet ud med fem gule coronavirusser.

Det er især manden bag tegningen, Niels Bo Bojesen, der får kritik.

- Den danske befolkning er god, og tegningen repræsenterer ikke deres holdning. Imidlertid står satiretegningen for tegnerens holdning og viser hans overfladiskhed, står der i lederen i lederen.

- Vi stoler på det danske folks moral, og vi er sikre på, at satiretegningen aldrig vil modtage nogen støtte i dette land. Ud over protester og bebrejdelser fra Kina vil satiretegningen kun høste bebrejdelse fra samvittighedsfulde folk i Danmark.

Avisen China Daily blev grundlagt af Kinas kommunistiske parti, som stadig ejer avisen.

Den fungerer derfor som talerør for regeringen og afspejler regeringens holdning.

I avisen leder bliver satiretegningen også sat ind i et større perspektiv, hvor den kinesiske regering mener, at tegningen er endnu et udtryk for, at der hersker en modstand mod Kina.

- Satiretegningen er et meget dårligt eksempel på, at visse vesterlændinge dæmoniserer Kina. Enhver med en grundlæggende forståelse af moderne etik ved, hvor meget den fornærmer.

- Imidlertid skal tegneren ikke drømme om at skade Kina ved at tegne denne tegning. Ved at lave tegningen har han kun vist verden, hvor forvredet og overfladisk hans tankegang er, skriver avisen.

Tegningen blev bragt i Jyllands-Posten mandag, og det er via den kinesiske ambassade i Danmark, at Kina har krævet en undskyldning for tegningen.

Den kommer ikke, har JP's chefredaktør, Jacob Nybroe, fastslået.

En lang række danske politikere har tirsdag udtrykt, at de ikke mener, at Jyllands-Posten skal undskylde for satiretegningen.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på China Dailys hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce