Annonce
Erhverv

Kinesisk og britisk nedtur holder dansk eksport i slæbesporet

Storbritanniens udtræden af EU kan få mærkbare negative konsekvenser for dansk eksport, vurderer Dansk Industri . (Arkivfoto)

Overskuddet på Danmarks betalingsbalance er på det laveste niveau siden 2012.

Den danske eksport til udlandet steg kun marginalt i 2018, hvor en svagere udvikling i Storbritannien og Kina trak ned.

Eksporten af varer voksede 0,8 procent, mens tjenester - der for eksempel dækker over sejladser og flytransport - steg med 0,2 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Dansk Industri mener chefanalytiker Allan Sørensen, at udviklingen har været svag.

- 2018 blev et år til glemmebogen for dansk eksport. Eksporten blev desværre ramt af en ny tilbagegang i december, og generelt har 2018 været et sløjt år for dansk eksport.

- Der er især vores eksport til Storbritannien, Kina og Sverige, der har mødt modgang i 2018, skriver han i en kommentar.

Der har været et fald på knap fem procent i vareeksporten til Kina, der er ramt af en handelskrig med USA.

- Kina tegner til at stå for en meget stor del af den globale vækst i de kommende år, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

- Men 2018 var et svært år i Kina, som blev ramt af både hjemmelavet afmatning og handelskrig med USA, skriver han.

Derudover var der en tilbagegang på mere end 18 procent i Storbritannien, der i marts står til at forlade EU.

Ifølge Las Olsen er det dog næppe brexit-spørgsmålet, som spiller ind.

Det skal i stedet ses i lyset af et stærkt 2017, hvor der blev solgt mange vindmøller i Storbritannien.

Ifølge økonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv er den danske eksport også ramt af, at udviklingen i Tyskland har været svag i anden halvdel af 2018. Det har betydet færre ordrer til danske virksomheder.

- Det tyder på, at den lavere vækst i Tyskland nu har ramt den danske eksport.

- Det er bekymrende, når væksten på vores største eksportmarked går så kraftigt ned i gear, skriver han i en kommentar.

Danmarks betalingsbalance - der dækker over forskellen i handlen af varer og tjenester med udlandet - viste et overskud på 133,7 milliarder kroner i 2018.

Det er et fald på 23 procent over det seneste år. Overskuddet er det laveste siden 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce