Annonce
Esbjerg

Kingo åbner nyt kontor på Esbjerg Havn

Nedrivningsentreprenøren Kingo Karlsen A/S rykker ind I NorSea Groups House of Offshore Innovation på Esbjerg Havn. Illustration: Arkitema.
Nedrivningsvirksomheden Kingo rykker per 1. oktober ind hos NorSea Group på Esbjerg Havn.

Esbjerg: Nedrivningsentreprenøren Kingo Karlsen A/S åbner den 1. oktober 2019 kontor på Esbjerg Havn for at komme tættere på virksomhedens vest- og sønderjyske samarbejdspartnere.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Det bliver Kingos afdelingsleder Niels Bøgedal, som kommer til at stå i spidsen for det nye kontor, som er placeret i NorSea Groups nyrenoverede kontordomicil med navnet House of Offshore Innovation på Esbjerg Havn. Herfra vil afdelingslederens opgave være at opbygge et tæt samarbejde med Kingos kunder.

- Der er en stor bygningsmasse samt skrotningsopgaver i Vest- og sønderjylland, som står til nedrivning, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med på miljørigtig vis, oplyser Niels Bøgedal i meddelelsen.

Det er ikke nyt for den erfarne Niels Bøgedal at opsøge og udbygge nye professionelle relationer. I sin tidligere stilling som administrerende direktør hos det svenske selskab Llentab A/S, startede han et dansk datterselskab, som blev til Gazelle Virksomhed i 2008 og 2009.

Kingo har tidligere udført flere store miljøsanerings- og nedrivningsopgaver i Sønderjylland blandt andet på Esbjerg Sygehus etape 5, hvor en omfattende miljøsanering blev foretaget. Af nye opgaver udfører Kingo totalnedbrydning af Hedelund Varmeværk i det østlige Esbjerg, hvor virksomheden er i gang med at skrotte kedler for DIN Forsyning.

Med Kingos kontorudvidelse i Esbjerg, arbejder nedbrydningsvirksomheden nu i hele landet med afdelinger i henholdsvis Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn og Sjælland.

Annonce
Niels Bøgedal kommer som afdelingsleder til at stå i spidsen for nedrivningsfirmaet Kingos nye Esbjergkontor. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce