Annonce
Esbjerg

Kirk & Kløgt i Ribe har indledt samarbejde med skirejsebureauet Nortlander

Ribe-firmaet Kirk & Kløgt har indgået et samarbejde med rejsebureauet Nortlander om skiture til Sölden i Østrig. PR-foto
Kirk & Kløgt fra Ribe er gået sammen med Danmarks største skirejsebureau Nortlander om at arrangere test- og undervisningsture til Sölden i Østrig.

Ribe: Event- og designbureauet Kirk & Kløgt fra Ribe har indledt et samarbejde med rejsebureauet Nortlander om skirejser til Sölden i Østrig. Kirk & Kløgt har 17 års erfaring med at arrangere skiture, hvor gæsterne får stillet både testski og instruktører til rådighed som en del af turen.

- Det er et nyt og spændende samarbejde vi har indgået med Nortlander. Arbejdsfordelingen er, at vi skal tage os af aktiviteterne på bjerget med test, undervisning og events og Nortlander tager sig af rejsen og hotellerne, fortæller Søren Christensen fra Kirk & Kløgt i en pressemeddelelse.

Skirejsen kaldet "Snows" foregår på de høje gletsjere i Sölden i uge 45 hvor solen står højt og efterårets lavtryk producerer sne i højderne. Gletsjerne byder på et stort sammenhængende skiområde med skiløb for alle. World Cup’en i alpinskiløb har hvert år sæsonåbning i Sölden i oktober måned.

Annonce

Skisport i Sölden

- Sölden er en af Nortlanders store destinationer, og rigtig mange danske skiløbere har været på det kendte østrigske skisportssted, fortæller Søren Christensen.

Testcampen ligger lige ved pisten, så gæsterne kan skifte ski lige så mange gange de ønsker. Sammen med skitesten får gæsterne også adgang til nogle af landets dygtigste instruktører.

- Vi regner med at sende 150-200 gæster afsted på turen allerede i dette efterår, og målet er at komme op på cirka 400 gæster på et par år. Vi startede markedsføringen op lige inden sommerferien, og vi kan se en meget stor interesse for den nye tur, siger Søren Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce