Annonce
Læserbrev

Kirke manglede fleksibilitet

Læserbrev: Da vi skulle begrave vores far Hans Ehrhardt Wittmann 30.11. 2019, var det ikke muligt i Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa. Familien havde egentlig planlagt begravelsen til kl. 13.30 eller kl. 14. Kirken var optaget indtil kl. 12.30 – og derefter var det for sent. Ikke for os, men for kirkegårdspersonalet.

Vi kunne bare tage Kapellet på kirkegården. Det var vi indforstået med, men så skulle det være kl. 10.

Da vi har en del pårørende, der kommer langvejs fra, bad jeg om at få den næste tid kl. 11.30.

Det var ikke muligt, da kl. 10 først skulle reserveres.

Jeg spurgte efter dispensation eller undtagelse fra reglen.

Det var ikke muligt (fleksibilitet på kirkegården?), da det drejede sig om betaling af kirkegårdspersonalet. Vi var klar til at betale for disse ”ekstra udgifter” – det var dog ikke muligt.

Kirkekontorets chef, Morten Hansen, kører en stram kurs. Det vigtigste for ham var: ”Når det rygtes i byen … ”

Jeg ved ikke, hvor mange gange han brugte denne sætning i vores korte samtale.

Vi er da kirkens medlemmer. Hvorfor eksisterer disse uforståelige beslutninger? Vi er ikke bekendt med, at denne regel findes i andre sogne.

Min far har hele sit liv betalt kirkeskat og har været en virkelig aktiv mand, der har udrettet meget for Aabenraa by. Blandt andet har han været i menighedsrådet i 27 år! Men det har ingen betydning efter døden.

Mine følelser forstummede i sky forlegenhed, og til sorgen kom en dyb tristhed.

Lisa Trøster, som er medlem af menighedsrådet, kunne bevirke, at vi måtte holde fars begravelse i Høje Kolstrup kirke kl. 11.30. Det er vi utroligt taknemmelige for.

”Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde”. Hebr. 3,15b.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce