Annonce
Indland

Kirkeråd franarret knap en million kroner via mailsvindel

Danske Kirkers Råd er blevet franarret halvdelen af sit årlige budget. Pengene er blevet sendt til udlandet.

Organisationen Danske Kirkers Råd er blevet franarret næsten en million kroner.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I sommerferien modtog en medarbejder i Danske Kirkers Råd tilsyneladende en hastemail fra generalsekretæren. Der skulle overføres penge til nogle bestemte kontonumre, lød beskeden til den mangeårige økonomimedarbejder.

Medarbejderen bad først om at få de nødvendige bilag og en forklaring på, hvad beløbet skulle bruges til. Men da han efterfølgende blev beordret til bare at overføre pengene med det samme, adlød han.

Det var først, da generalsekretær Mads Christoffersen vendte tilbage fra ferie i begyndelsen af august, at det stod klart, at det ikke var ham, der havde sendt de mange mails.

De var derimod fra en svindler, som fik narret det danske organ for kristne kirker og organisationer til at overføre tre beløb, der tilsammen løb op i 997.000 kroner.

Det svarer til cirka halvdelen af organisationens årlige budget.

Politiet arbejder på at få pengene tilbage, som er sendt til konti i England og Rumænien.

Danske Kirkers Råd undersøger nu, hvordan den kan hindre lignende svindel i fremtiden.

- Vi plejer at have fuldstændig skarpe procedurer, hvor alle bilag skal tjekkes før en overførsel.

- Men af en eller anden grund har medarbejderen troet, at han kommunikerede med generalsekretæren. Og banken har heller ikke stillet spørgsmål ved de tre overførsler, siger formand for Danske Kirkers Råd Peter Fischer-Møller til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Peter Fischer-Møller har Danske Kirkers Råd kun et lille sekretariat med få ansatte. Og økonomien er de seneste 20 år blevet varetaget af en frivillig medarbejder.

Reglen har været, at overførsler både skulle godkendes af økonomimedarbejderen og generalsekretæren, men dette har ikke været et formaliseret krav.

Organisationen har nu sørget for, at der ikke kan overføres store beløb uden to underskrifter til banken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce