Annonce
Varde

Da kirketyv slap ud, plyndrede han endnu en kirke for en kvart million kr.

Det døbsfad, der en gang lå her, kom aldrig tilbage, oplyser Villy Pilgaard og Henning Christensen fra Fåborg Kirke ved Varde. Foto: Morten Nielsen
Han spredte skræk blandt menighederne i Vestjylland i sensommeren. Den 43-årige tyv skulle kun afsone tre måneder, og straks han var ude igen, fortsatte han kirketogtet.

Fåborg/Varde/Årre/Janderup: Manden, der i sensommeren blev taget for at lave indbrud i kirker på Varde-egnen, blandt andet i Fåborg, Årre og Janderup samt kapellet i Varde, fortsatte sit mønster efter endt afsoning.

Den 43-årige, som dengang boede i Esbjerg, blev idømt et års fængsel. Her skulle de tre måneder afsones, mens de ni måneder blev gjort betinget. Han blev altså hurtigt sluppet ud i friheden.

På fri fod fortsatte kirketyven med at bryde ind og stjæle værdier fra kirker. Han blev i sidste uge dømt for et indbrud i Vær Kirke ved Horsens. Han var også mistænkt for et indbrud i Sdr. Bjert Kirke ved Kolding, men det blev han ikke dømt for.

Han blev i efteråret dømt for ti tilfælde af indbrud og indbrudsforsøg i forskellige kirker i Vestjylland. Også et forsøg på indbrud i kapellet, kendte retten ham skyldig i. Han blev også dømt for andre indbrud, som ikke omfatter kirker.

Annonce

Han blev stoppet i stjålet bil ved Næsbjerg

Manden blev i august anholdt efter at have kørt i en stjålet bil i Skonager ved Næsbjerg.

Bilen var stjålet ved Janderup Kirke, og den var fuld af tyvekoster fra et indbrud i kirken.

Den 43-årige var voldsomt påvirket af narkotika.

Manden var på det tidspunkt ikke straffet for lignende kriminalitet.

Han stjal for 320.000 kroner i Vestjylland

Fra kirkerne i Vestjylland stjal han blandt andet lysestager, alterbægre og dåbsfade til en samlet værdi af 320.000 kroner. Nogle af de særprægede tyvekoster blev fundet på hans bopæl og kom tilbage til kirkerne. Men måske har han afsat nogle af genstandene - i hvert fald mangler eksempelvis et dåbsfad fra Fåborg Kirke ved Varde

Nu er manden ved navn Thomas Allan De Renouard idømt et år og ni måneders fængsel ved Retten i Horsens. Han har i mellemtiden skiftet folkeregisteradresse fra Esbjerg til Kolding.

Han brød sammen med en kammerat ind i Vær Kirke i marts. De stjal værdier for 284.000 kroner.

Et par dage efter blev manden taget på fersk gerning under et forsøg på indbrud i Tamdrup Kirke ved Horsens. Han har siden siddet varetægtsfængslet. Sagen mod kammeraten behandles ved en særskilt retssag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce